»Golfspillere træffer dumme beslutninger«

De instruktører, der har gennemgået PGA’s træneruddannelse er på mange måder golfspillets rygrad. Det er dem, der sørger for, at mennesker i almindelighed får en god uddannelse og introduktion til golfen, både hvad angår teknik, taktik samt regler og etik.
– At få en god start er utroligt vigtigt, siger Marcus og fortsætter:
– Det er en kringlet vej, og forsøger du på egen hånd, bliver det svært at udvikle sig og have det sjovt. Så find en veluddannet træner så tidligt som muligt.

Men hvordan ved jeg, hvem af alle trænere jeg skal gå til?
Linda svarer.
– En hel del handler om kommunikation, og at du finder en træner, som du føler, at du klikker godt med og kan tale med.
– Derudover er det mit råd, at du går til en træner først og senere træner på egen hånd, så du begynder med at træne de rigtige ting og ikke øver dig i noget, som du senere skal vænne dig af med. Så bliver rejsen både lettere og sjovere.

Hvad er den mest almindelige fejl, I ser jeres elever lave?
– Mange vil rette op på et problem, som de oplever, at de har. Men næsten hver gang har de en fejlagtig opfattelse af, hvad problemet rent faktisk er eller skyldes, siger Marcus og fortsætter:
– Når det er sagt, ville jeg gerne have, at flere beder om spillektioner, så vi kan analysere, hvad der rent faktisk sker ude på banen, for der er så mange, der har en fejlagtig opfattelse af deres eget spil.
– Ude på banen træffes der mange dumme beslutninger… Jeg har utroligt mange spillere med handicap 15, der burde spille med fem. Hvis de bare lod mig træffe beslutningen for dem, ville de have det meget sjovere, griner han.

Selv om det kan være sjovt at slå hårdt og lang, mener Marcus, at den gennemsnitlige golfspiller kan have stor gavn af at planlægge sit spil bedre.
– Der er mange, der spiller superaggressivt, som svinger så hårdt de kan, og som forsøger at sænke hvert put uden at tænke over, hvad de kan få ud af det.

Så når du har identificeret problemerne, hvad siger du så til eleverne?
– Vi lader dem udfylde og kigge på deres statistik, og hjælper dem med at forstå den. At få fakta sort på hvidt hjælper, og efter at spilleren har forstået virkeligheden, kan man lægge trænings- og spilleplan efter det.
– Rigtig mange golfspillere stræber efter hele tiden at slå det perfekte slag. Men selv os, der har plushandicap, slår meget sjældent vores bedste slag. Det kan være, at jeg slår fem slag hver runde med perfekt boldtræf. Det gælder om at lære at håndtere og spille med den viden.

Lær Marcus og Linda at kende, og få flere tips, som kan hjælpe dig med at blive en bedre golfspiller, ved at lytte til The Golfstore Podcast.