“En klubtræner bag enhver succes”

En stor del af Golfstores vision handler om at hjælpe golfere med at blive bedre. På den måde får de det sjovere på golfbanen. Det gælder alle glade hobbygolfere, men også juniorer, der drømmer om en dag at spille med på PGA-touren. En sådan person er Ludvig Åberg, der i november vandt sin første titel på den amerikanske professionelle tour.

Ved Golfstores Order Show i Malmö fik vi muligheden for at interviewe den tidligere Ryder Cup-spiller Peter Hanson, der i dag fungerer som mentor for Åberg.
Peter selv begyndte at spille golf i Bokskogens Golfklubb, hvor Golfstore-Pro Jan Larsson dengang var hovedtræner.
– Jan elskede at se juniorerne have det sjovt på puttinggreen, og det var nok også en stor del af min succes. Jeg var en del af en gruppe juniorer, der kom til at opnå stor succes. Mange af dem var bedre end mig, jeg så op til dem og blev revet med, siger Peter, hvis spil gav ham en plads på det europæiske hold, der sørgede for det historiske skift, som fik navnet “Miraklet på Medinah”.

De seneste år har Peter Hanson været en del af Ludvigs team. Hans opgave som mentor er at dele ud af sine erfaringer og være der som en sparringspartner for den 24-årige Åberg.
Samarbejdet har båret frugt. Siden han i foråret tog skridtet ind i det professionelle liv, har han både spillet Ryder Cup og vundet i den professionelle golfs største turneringer. Da Åberg vandt RSM Classic satte han desuden rekord med den bedste sejrsscore i PGA-tourens historie.
Fra sidelinjen kan Hanson pege på flere succesfaktorer og fremhæver vigtigheden af klubtrænere og at få den rigtige vejledning undervejs.

Ludde er som en moderne Adam Scott. Hvor smukt han bevæger sig i svinget, og måden han slår bolden på, er meget naturlig. Det er ikke råstyrke, men helt rent og fint.

En mand, der får ekstra meget ros, er svingtræneren Hans Larson fra Golfgymnasiet i Helsingborg, hvor Åberg har gået, nøjagtigt lige som Linn Grant og Maja Stark.
– Ludde er som en moderne Adam Scott. Hvor smukt han bevæger sig i svinget, og måden han slår bolden på, er meget naturlig. Det er ikke råstyrke, men helt rent og fint.

Den svenske generation af golfere, der i dag opnår så stor succes, er utvivlsomt den stærkeste, siden Hanson selv og kammeraten Henrik Stenson var med.
– Det er pga. den indsats, man har gjort gennem mange år. Der findes mange spillere, der gør det godt nu, og vi har også mange svenskere, som kommer nedefra og dominerer på amatørniveau.
– Når man tænker på, hvor lille et land Sverige er, så er det utroligt hvor mange gode spillere, vi udvikler, og hvor dygtige, vi er til at optimere talenternes udvikling.
– Meget af dette skyldes klubtrænerne, der har skabt et grundlag med en solid teknik, som fungerer under pres.

Hvorfor tror du, det går så godt, så hurtigt?
– Jeg er utroligt stolt over, hvordan Ludvig har håndteret overgangen fra amatør til det professionelle liv, og en stor del af hans succes skyldes nok, at han ikke har ændret sig særligt meget, men at det er lykkedes ham at være sig selv.
– Han er helt nede på jorden og har ikke skiftet mennesker ud i sine omgivelser.