Begreber man skal holde styr på, når man er ny inden for golf
Har kvinder behov for damekøller og mænd herrekøller?
Begreberne dame- og herrekøller anvendes stadig mindre, og i stedet deles køllerne oftest ind i forskellige kategorier baseret på svinghastighed. De køller, der omtales som damekøller, er generelt fremstillet til spillere med lav svinghastighed. Men da der findes mange kvinder, der svinger hårdere end de fleste mænd, har man i stadig større udstrækning valgt at afskaffe begreberne.
De køller, der stadig kaldes for damekøller, er altså tilpasset efter spillere, der vil have en fordel ved en lettere kølle. De har et blødere skaft, som hjælper med at få fart i svinget. Ofte er køllehovedet også udformet på en måde, hvor vægten sidder lavt, hvilket også hjælper med at få bolden op i luften. Det er selvfølgelig ikke kun damer, der har brug for denne form for hjælp, også mange herrespillere har gavn af denne type skaft og køllehoved.
Spørg din Golfstore-Pro om råd
Som ny golfspiller har man mange spørgsmål, og du er altid velkommen i din Golfstore-butik. Vi har alle været nybegyndere på et tidspunkt, og der findes ingen dumme spørgsmål. Det er for at besvare dine spørgsmål og for at hjælpe dig med din golf, at vi holder til på golfbanen.