Æblet falder ikke langt fra stammen

Nigel Coles fulgtes med sin far til golfbanen og fandt et spil, han forelskede sig i. Da han selv blev far, sørgede han for at give sin søn Philip samme oplevelse, og sammen driver de nu tre Golfstore-butikker i Tyskland.
Nigel står for erfaringen og instruktionerne, mens Philip, der har uddannet sig i USA og også arbejdet for Titleist og FootJoy, bidrager på et andet plan, først og fremmest med Custom Fitting og markedsføring.

Men når vi i The Golfstore Podcast taler om golfminder, er det noget andet, der stikker ud, og vi vil snart komme nærmere ind på, hvad der kræves for virkelig at nå toppen. Da Philip studerede i USA, spillede han universitetsgolf mod nogle af dem, der virkelig har gjort det godt.
– Mit bedste golfminde er, da jeg besøgte min søn på hans universitet i USA og så ham spille konkurrencer der. Det var meget tilfredsstillende og glædeligt, siger far Nigel.

Vi starter med at tale om vejen til college.
– På college gennemgår coachene dit resumé på samme måde som en arbejdsgiver gennemgår dit CV. Så processen er nogenlunde den samme som, når du søger et job, forklarer Philip.
Vejen derhen har på en måde være lettere for Philip end for mange andre. Han havde jo en far, der fra dag et kunne hjælpe ham med svinget.
– Mange golfere går til deres golftrænere, når de har et problem. De løser problemet under lektionen, men desværre er det ofte sådan, at man ikke mødes igen, før problemet kommer tilbage, siger Nigel og tilføjer:
– Jeg kæmper med at få folk til at forstå vigtigheden af kontinuerligt at tage lektioner. Hvis du har en eller anden form for ambitioner, så hjælper det rigtigt meget.
Philip griner:
– Ja, jeg fik rigtig meget undervisning som lille. Det var en stor fordel for mig, at min far altid var tilgængelig.

Indre drivkraft, eksperthjælp og masser af træning gav Philip et scholarship på Windgate University, i North Carolina.
– Det var et fantastisk stede at træne, konkurrere og udvikle sig. Vi rejste også meget rundt og konkurrerede i både Florida, Georgia, South Carolina og ikke mindst Las Vegas.
– Det var en fantastisk tid, både som ung golfer og som menneske.

Hvad kræves der for at komme ind på college?
– På dit resumé skriver du alle de store konkurrencer, som du har spillet og resultaterne. Skriv måske tallene i rødt, hvis du har gået under par for at fremhæve det. Ofte filmer man også sit sving og sender det med til coachene.
– Det gælder om at kunne dokumentere, at du allerede har klaret dig godt og har potentiale til at få succes, når du ansøger. Men det er også vigtigt at være dygtig og have gode karakterer i skolen, da coachene også lægger vægt på det. Det er vigtigt for dem, at du ved, hvordan du skal opføre dig både på og uden for banen.

Ud over at tale om, hvordan man kommer på college og får succes der, taler Nigel og Philip i dette afsnit af The Golfstore Podcast om den evige balancegang mellem præstation og glæde, og hvordan det ofte går hånd i hånd. De taler også om, hvordan det er at drive en golfbutik sammen som far og søn, og hvordan man bedst kan finde frem til, hvilke områder af spillet man kan blive bedre til.

Med andre ord er der masser af interessante ting at lytte til!

Du finder The Golfstore Podcast dér, hvor du ellers finder podcasts.