- Møder og mennesker
Lektionen, der førte til single-handicap
Fra frustreret bogeygolfer til single-handicap. I flere år stod Pontus Andersson fast på handicap 15. Han trænede, testede nyt og begyndte til sidst at overveje …
En af dem byggede sine egne golfkøller. Han legede dagen lang med sine køller, alene på en mark i barndomsbyen.
Indtil en mand, en dag fik øje på ham. Han havde set ham dag efter dag på marken, og besluttede sig for at give drengen en rigtig kølle. Samtidigt fortalte han om den rigtige golfbane, Varde Golfklub, der lå 20 minutters kørsel derfra.
Det var sådan René Klausen blev introduceret for spillet golf. I Varde Golfklub lærte René den mest lovende juniorspiller, Jacob Tranberg, at kende og lod sig inspirere af ham.
– For mig var han en stjerne, siger René, da vi interviewede dem begge i The Golfstore Podcast.
Der er gået mange år siden, og de to er i dag stadig gode venner. De er også begge Golfstore Professionals. Jacob i Varde og René på Benniksgaard, godt en halvanden times kørsel i sydgående retning.
– Vi var begge elitespillere i Varde, da Jacob blev trænerassistent i Sønderjyllands Golfklub. Da han havde været der i et år, havde de brug for to mere. Jeg søgte og fik jobbet. Det var sådan, jeg begyndte som golftræner, forklarer René.
Men grunden til, at vennerne blev golftrænere, har en dybere forklaring. Faktum er, at det hele er baseret på en manglende viden.
– Da jeg begyndte at spille, fik jeg ikke den rigtige undervisning og havde derfor et selvlært golfsving. Da jeg havde reduceret mit handicap til 2 tog det mig rigtig lang tid først at ændre mit sving for at kunne blive bedre, siger Jacob og fortsætter:
– Dengang var der en ven, der sagde til mig, at jeg burde uddanne mig til PGA-instruktør, og det gjorde jeg.
Ude i deres klubber videregiver de nu deres viden til både unge og gamle. De møder hver dag golfere, der er meget ivrige efter at blive bedre, på samme måde, som de selv en gang var, og på deres forskellige måder stadig er. For motivationen til at blive bedre, både på og uden for golfbanen, den er der stadigvæk.
– Det er vigtigt at skabe et miljø, hvor alle føler sig velkommen og har det sjovt. Vi har frivillige, der hjælper med juniortræningen og lader børnene spille både på par 3-banen og den store bane fra en tee længere fremme, og så har vi indendørskonkurrencer med Trackman.
– For at holde interessen fanget gælder det om at holde børnene og de unge mennesker beskæftigede, der skal altid ske noget nyt, så de ikke stopper og går til andre sportsgrene.
I The Golfstore Podcast fortæller René og Jacob mere om, hvad man kan gøre for at tiltrække flere juniorer, fastholde dem og hjælpe dem med at udvikle sig. De taler også om betydningen af forbilleder, forskellige typer drivkraft og hvordan golftrænererhvervet har ændret sig i de seneste år.
Vi lover, at du kommer til at høre en masse interessante ting.
Du finder The Golfstore Podcast på Spotify og dér, hvor du ellers finder podcasts.
Fra frustreret bogeygolfer til single-handicap. I flere år stod Pontus Andersson fast på handicap 15. Han trænede, testede nyt og begyndte til sidst at overveje …
Hvordan går man fra at være en af hovedpersonerne i den umådeligt populære tv-serie Dawson’s Creek til at blive Golfstore-Pro på S:t Arild Golfklub i …
Ryder Cup er golfens mest intense duel. Når Europa møder USA, handler det lige så meget om strategi, psykologi og lederskab som om lange drives …