PGA træner der elsker deres arbejde.

Jacob Tranberg

PGA Head-pro

Mit navn er Jacob Tranberg

Som en årgang ’76 har jeg spillet golf siden 1992, hvor jeg startede i Henne Golfklub og siden flyttede til Varde Golfklub, da den flotte bane åbnede.

Jeg er uddannet dynemand hos Lars Larsen og har en højere handelseksamen.
Jeg blev inspireret af mange forskellige trænere, inden jeg selv valgte at tage springet ud som golftræner. Blandt andre kan jeg nævne: Jan Frej, Bobby og Howard Barton, da jeg spillede i Himmerland.
De tre havde tilsammen, det jeg gerne vil kunne tilbyde, nemlig en teknisk træner, en pædagogisk træner, samt en mental træner. Jeg mener, at alle tre aspekter er vigtige for at blive en god træner.

Jeg bor i Varde med min hustru, Sanne, og vores tre børn, Mikkel, Matilde og Malou. De 2 ældste spiller golf med 1-cifrede hcp. Yngste pigen har fundet andre interesser end den lille hvide bold.

Mine forcer: Pædagogisk træning, hvor der bliver taget hensyn til den enkeltes målsætning og fysiske formåen. Træningen foregår på et niveau, hvor opgaverne er overskuelige og konkrete i forhold til at få forbedringerne til at virke på banen inden for kort tid.

Skriv en e-mail til Jacob på info@tranberggolf.dk