
Sådan slår du bedre jernslag og lærer at finde sweetspot
Få ting inden for golf slår følelsen af et perfekt slag med et jern. Den perfekte, dovne lyd og følelsen af et lækkert slag stimulerer vores sanser og gør os næsten afhængige. Men hvad gør man for at træne sig op til et mere sikkert boldtræf med jernet – og oftere finde sweetspot? Morten Hedegaard, Golfstore-Pro på Brønderslev GK, kommer med sine bedste tips.
Lær den korrekte følelse ved et rent boldtræf at kende
Når du sammenligner, hvordan du ser ud fra adressering til boldtræf, skal du ved boldtræffet have hænderne foran køllehovedet. Dine hofter skal rotere. Hav mere vægt under den forreste fod end den bageste. På den måde bøjes dit bageste knæ mod målet og nærmer sig det forreste. Hvis du gør dette korrekt, får du tryk på bolden – og den løfter sig i en flot bane. Bolden løfter sig derimod ikke, ved at du forsøger at løfte den op i luften.
Et godt råd er at træne foran et spejl og sammenligne, hvordan du ser ud fra adressering sammenlignet med boldtræf. Golf på tv giver os fantastisk fine slowmotionbilleder. Læg mærke til, hvordan de professionelle har lige netop disse positioner ved boldtræf, og hvordan de rammer bolden først og det derefter bliver som en lille eksplosion på jorden, når de river et stykke græs op.
Stå på venstre fod – med højre fod på tærne bag dig
Hvis du gør det forkert og lander på den bageste fod, så forsøger du at løfte bolden. Så falder du bagud, væk fra målet. Hvis du har den bageste fod bag dig og på tæerne, betyder det, at du mister balancen og vælter, hvis du gør det forkert.
Læg gerne et lille håndklæde ca. 20 centimeter bag bolden. Hvis du gør det rigtigt, får du et godt boldtræf, hvor trykket går lige igennem. Hvis du gør det forkert, så flyver håndklædet med. Denne øvelse er svær, men meget nyttig. Lav kun et halvt sving for ikke at gøre det alt for kompliceret.
Du scorer topkarakter for øvelsen, hvis du kan holde balancen, indtil bolden lander. Mange mister fokus på balancen, så snart de har ramt bolden, og falder, så snart de har ramt den. Slaget kan blive utroligt godt, men for at blive rigtig dygtig, skal du holde balancen, indtil bolden lander.
Slå og gå
(Slå bolden og tag et skridt i retning mod målet)
Gary Player, en af verdens bedste spillere gennem tiderne, så ofte ud til at have travlt på banen, eftersom han gik direkte efter bolden, så snart han havde ramt den. Men dette gjorde han for at forsikre sig om, at han ikke fald bagud, væk fra målet.
Vælg et jern i baggen, slå et slag og tag et skridt mod målet direkte efter boldtræf, som om du har tænkt dig at gå efter bolden, præcis som Mr. Player.
Du kan træne dette med alle køller, til og med dine fairwaywoods og hybrider – med undtagelse af driveren. Det er nemlig en kølle, hvor vi slår bolden op
Hvis du træner ved hjælp af en form for radar, skal du have en negativ indfaldsvinkel med alle køller med undtagelse af driveren.
Hvis du har muligheden for at træne dine jernslag på græs, så bør du nu finde et lille stykke græs, efter at have ramt bolden først.