47 spillere skiftede straks, hvilket blev den største kollektive forandring, hvad angår udstyr, i PGA-tourens historie, og for vinderen Billy Andrade reddede sejren både sæsonen og karrieren.
Titleist Pro V1 kom til at revolutionere spillet og har siden dengang været den mest anvendte golfbold på de forskellige golftours.
Da virksomheden nu præsenterede næste version af bolden for de professionelle, skete det passende nok ved den samme konkurrence, på samme bane og nu præcis som dengang i oktober måned.
I de 24 år der er gået fra den første til den nyeste model, har Pro V1 og Pro V1x været anvendt hele 97.000 gange på PGA-touren, hvilket er mere end seks gange mere end den nærmeste konkurrent.
Man skal naturligvis spørge sig selv om, hvordan det gik sådan, og hvordan Titleist kan forbedre den bold, som de fleste af de bedste gang på gang vælger at spille med.
Det handler om forskning og golfindustriens største udviklingscenter, men også om en samarbejdsproces med konstant feedback fra spillere, der virkelig ved, hvad de taler om. Den sidste brik i puslespillet er omhyggelig fremstilling og kvalitetskontrol.
Med sin store solide kerne, flerlagskonstruktion og højtpræsterende uretanelastomerskal var Pro V1’en den første bold til at give spillerne exceptionel længde fra tee uden at gå på kompromis med kontrollen ind mod og omkring green. Det var første gang, de ikke behøvede at vælge det ene eller det andet.
Hos Titleist arbejder 75 personer dagligt med at raffinere den bold, som en gang i tiden revolutionerede spillet. De er uddannet inden for områder som kemi, maskinteknik, materialevidenskab, aerodynamik, fysik, statistik og matematik.
Efter at al deres viden er proppet ind i bolden gennemgår den efter produktion mere end 90 forskellige kvalitetskontroller. Det er en proces, der har fået generation efter generation af professionelle golfspillere til at sætte deres lid til Titleist Pro V1.
