alt text

TID TIL EN NY DRIVER?

ET LANGT OG LIGE 2022

HVIS DU VIL have en bedre score i 2022, kan det være en idé at lægge en ny driver i baggen. Længere og mere lige slag betyder flere fairwayslag og flere greenslag – og flere birdies og par!

DRIVE FOR SHOW – PUTT FOR DOUGH, er en gammel sandhed, når man sammensatte årets statistik på touren. De seneste år har de professionelle dog også fokuseret mere på at slå længere slag fra tee for at kunne angribe de mange svære flag på de meget glatte greens. For os amatører er putting stadig vigtigt, men der er intet der slår følelsen af et rigtigt godt ramt drive, hvor bolden ser ud til at hænge i luften i en evighed. Mere længde fra tee og flere ramte fairways betyder også flere ramte greens, hvilket er den sikreste måde at få en bedre score. Hvis du skal skifte driver i 2022, så får du her nogle gode forslag af Thor Andersen, Golfstore-Pro i Sønderjyllands GK. Tal efterfølgende med din Golfstore-Pro om, hvilken model og indstilling, der passer bedst til dit sving.

Din Golfstore-Pro hjælper dig med at få styr på, hvilket skaft, loft og køllehoved, der passer bedst til dig.

TÆNK PÅ DETTE

Hvis du har haft din driver i nogle år, så er der sket en hel del. Producenterne har satset hårdt på udvikling og bruger alt fra supercomputere med kunstig intelligens til avancerede materialer for at hjælpe alle typer spillere med at slå længere og ramme flere fairways. Start med at tænke over, hvad der er vigtigt for dig. Er der et bestemt mærke, du har bestemt dig for, så er det ikke så svært, men ellers findes der mange forskellige alternativer at vælge mellem på markedet – og der kommer hele tiden nye til. Det er altid dejligt, hvis du kan lide udseendet af driveren, når du sætter den ned til bolden. En del drivere kan have en form eller nogle detaljer, som du ikke kan lide, så det er let at udelukke disse.

Hvis du prøveslår drivere på en demodag, kan du frasortere nogle på baggrund af lyden og følelsen, hvis de ikke falder i din smag.
Når du er nået frem til en eller flere forskellige køller, som du tror kan passe til dig, er det tid til at booke en tid med din Golfstore-Pro for at foretage en rigtig afprøvning. Her kommer du til at slå med både din gamle driver og den eller de køller, som du har udvalgt, og så finder I sammen den rette kølle til dig. Mange drivere har i dag en masse forskellige indstillingsmuligheder med alt fra indstillelige loft og flytbare vægte, hvilket er et stort plus, når du laver din afprøvning. Med blot et let snuptag kan din pro justere driveren, så du får mere højde, mindre spin eller en boldflugt, der bedre passer til dit sving.

6 DRIVERE, SOM GÅR BÅDE LANGT OG LIGE

TITLEIST TSi2
Titleist Speed Chassis med en ultratynd titankrone suppleres med en højteknologiskslagflade i en unik titanlegering, der bidrager til øget boldhastighed over hele slagfladen. Bedre aerodynamik giver højere køllehastighed, mens designet giver et square indtryk ved bolden.
Vi mener
den optimerede placering af tyngdepunktet gør driveren mere letspillet, hvilket maksimerer både længden og de tilgivende egenskaber med mere konsekvent spin og dermed også mere konsekvente resultater.
Målgruppe?
Titleist TSi2 er en driver, der passer til mange forskellige typer spillere. De udmærkede spil-
egenskaber ledsages af et tiltalende design og en rigtig skøn lyd.

PING G425 MAX
En enorm stor modstand mod vridning hjælper dig med at slå lige, selv om du ikke rammer midt i sweetspot. En smedet TI-9S+-slagflade giver større trampolineffekt og højere boldhastigheder, hvilket sammen med finjusterede turbulatorer reducerer luftmodstanden og øger køllehastigheden for mere længde.
Vi mener
Ping er kendte for at lave køller, der giver spilleren maksimal hjælp, og disse er ingen undtagelse. Den sorte top med turbulatorer giver god selvtillid med hensyn til bolden, og den kraftfulde lyd giver en skøn følelse.
Målgruppe?
Denne driver passer til alle, der vil give den lidt ekstra gas, uden at bekymre sig om at misse fairway. Få hjælp af din Golfstore-Pro til at indstille loft og lie korrekt og placere den flytbare vægt på 26 gram i den rette position.

TAYLORMADE STEALTH
En revolutionerende 60X Carbon Twist Face-slagflade i kulfiber er både lettere og større end en tilsvarende slagflade i titan, hvilket giver optimal energioverførsel over en større flade for højere boldhastighed og mere tilgivende egenskaber.
Vi mener
Det er altid spændende med nye idéer og nervøsiteten for, at TaylorMades kulfiberslagflade har en for intetsigende lyd, er ubegrundet. Tværtimod er lyden rigtig god og følelsen i slaget er rigtigt kraftfuld, hvilket betyder, at man trækker lidt ekstra.
Målgruppe?
TaylorMade har mange kontrakttourspillere med blandt andet Tiger Woods som træk-plaster. Dette er en driver, der kommer til at ligge i mange spilleres bags og levere både længde og masser af fairwayslag

CALLAWAY ROGUE ST MAX
En Tungsten Speed Cartridge giver høj boldhastighed og bedre stabilitet sammen med Jailbreak AI Speed Frame. Speed Tuned AI Face giver optimal boldhastighed, udgangsvinkel og spin sammen med en ny Unibody-konstruktion med Triaxial-top og sål i vægtbesparende kulfiber.
Vi mener
Callaway har udnyttet sin kunstige intelligens til det maksimale og styrket alle detaljer i den nye Rogue ST Max. For den der ønsker justeringsmuligheder, er Callaways smarte Optifit-hosel, hvor grebet ikke vrides, en rigtig fuldtræffer.
Målgruppe?
Letspillede Rogue ST Max er den mest populære og mest tilgivende model i serien og passer til alle, lige fra spillere med højt handicap til elitespillere. Du får både hjælp med at få bolden op samt lidt draw-tendens, som modvirker slice.

COBRA KING LTDx
PWR-COR-teknik med multimaterialekonstruktion placerer tyngdepunktet lavt og nærmere slagfladen, hvilket sammen med en AI-designet og CNC-fræset Infinity-slagflade giver mindre backspin og højere boldhastighed for maksimal længde og stabilitet.
Vi mener
LTDx er Cobras mest populære og mest tilgivende driver nogensinde med en optimal kombination af lavt spintal og stabilitet. Mange kommer til at forestille sig, at de er Bryson DeChambeau, når de står på tee og skal slå et langt drive ud i år.
Målgruppe?
Til alle, der vil fyre bolden afsted fra tee. Loftjustering og tre forskellige Draw-positioner gør, at du kan tilpasse driveren til dit spil. Cobra tilbyder også Arccos Caddie-sensorer, når du køber en LTDx, så du kan få statistisk information om dit spil.

WILSON STAFF D9
Wilson Labs-teamets nøjagtigt udformede hoved giver balanceret præstation. PKR-slagfladen (Peak Kinetic Response) og den lette komposittop med kevlar og kulfiber neutraliserer vibrationer og giver en høj og stabil boldflugt.
Vi mener
Wilson Staff D9 er en anerkendt kølle med præstation, der ikke skuffer nogen. Den er letsvinget og har tekniske egenskaber, der gør, at du kan slå både længere og mere lige.
Målgruppe?
Mange glemmer Wilson Staff, når de kigger efter en ny driver, men D9 er lige som mange andre af virksomhedens produkter en kølle, som gør sig godt i konkurrencen med andre varemærker.

 

Relaterede Golfstories

Choose store/club/pro

    Tak for din forespørgsel. Produktet er lagt i indkøbskurven.

    Til min forespørgsel