- Udstyrstjek
Golfudstyr 2026 – udstyr der tales mest om denne sommer
Golfsæsonen 2026 har været hed. Minidriverens store gennembrud er nu en realitet, køller med højt loft udfordrer grænserne for, hvad en fairwaywood kan være, og …
Det hele begyndte i en lufthavn i 1955, da Abbot Pederson købte et plysdyr, som rejsemakker. Plysdyret var en pingvin, som han døbte Pete, hentet fra Walt Disneys kortfilm The Penguin That Hated the Cold.
Pete blev hurtigt til et rigtigt modeikon efter at have stået model for et logo og et varemærke, der voksede sig stadig stærkere inden for golfbranchen. Det siges, at mærket satte standarden for golfens poloshirts. Original Penguin henter stadig i dag inspiration fra 1950’erne og 1960’erne til både mønstre og motiver, men fremstiller tøj med nutidens tekniske stoffer, materialer og funktionsdetaljer.
Mange af jer genkender tøjet fra British Open og den australske vinder, Cameron Smith, der er en af virksomhedens ambassadører.
Original Penguins varemærkechef, Helen Willsmer, er tilfreds med Penguin Golfs udvikling gennem de seneste år.
– Original Penguin Golf har skabt en stærk “fanbase” på alle vores markeder. Vi fortsætter med at være toneangivende hos kunder, der leder efter tøj til et aktivt liv, men som samtidig holder af mønstre med humor på en charmerende måde, og naturligvis opfylder deres høje krav til kvalitet. Yngre golfspillere elsker varemærket, da det symboliserer deres passion for spillet, men samtidig opfylder behovet for at være moderigtige og funktionelle uden for golfbanen.
Ganske kort efter at Abbot Pederson lancerede sin første kollektion stod det således klart, at vore dages klassiske penguinlogo – et symbol for det muntre og individualiteten – var blevet en succes. Uanset om du er ude på golfbanen eller får dig en svingom i byen, leverer Original Penguin tøj, der kombinerer komfort, stil og funktion.


Golfsæsonen 2026 har været hed. Minidriverens store gennembrud er nu en realitet, køller med højt loft udfordrer grænserne for, hvad en fairwaywood kan være, og …
Callaway tilbyder i dag alt fra tourbolde til de mest krævende spillere til modeller, der hjælper begynderen med at få mere ud af hvert eneste …
Hvordan blev en udstoppet pingvin symbolet på et af golfverdenens mest ikoniske brands? Læs den usandsynlige historie bag Original Penguin – fra de amerikanske golfbaner i …