Forskellige typer wedges til forskellige slag og spillertyper

Målet er en sammensætning af køller, der giver dig den rigtige afstandskontrol, eller “gapping” som det også kaldes, samtidig med at køllerne skal hjælpe dig med at slå korte nærspilsslag med finesse og at slå bolden op fra sandfyldte bunkers. En god tommelfingerregel er, at dine wedges bør have cirka 4-6 graders loftsforskel, og at du tager udgangspunkt i det loft, som du har på din Pitching Wedge. Er du usikker på, hvilket loft din Pitching Wedge har, så er du velkommen til at henvende dig hos din Golfstore-butik for at få hjælp!

Wedges til fulde slag

Ofte anvendes både din Pitch- og din Gap- eller Approach-wedge til fulde slag. Det betyder, at der kan findes fordele for dig, hvis køllehovedet spilles så lig dit jernsæt som muligt. Har dine jern meget tilgivende egenskaber kan springet ned til en bladekøllelignende wedge ganske enkelt blive for svært at spille med tabt længde og præcision som resultat. I dette tilfælde kan det være godt at overveje en matchende wedge eller en lidt mere tilgivende “Cavity Back Wedge”.
Clevelands wedgenyhed CBX 4 ZipCore er et fint eksempel på en mere letspillet wedge-model, der også deler egenskaber som præcisionsfræsede riller, flere valgmuligheder for både loft, sålslibning og bounce med sin “storebror” RTX6 ZipCore.
Callaways CB Wedges er endnu et udmærket eksempel på stabile wedges med tilgivende egenskaber, der ikke går på kompromis med følelse, spilbarhed og valgmuligheder. Dette er en meget velkommen udvikling for mange golfspillere, og vi oplever, hvordan flere og flere leverandører hopper med på trenden med større valgmuligheder og tilgivende alternativer i deres wedge-tilbud.

Nærmere greenen stilles der andre krav

Når vi nærmer os greenområdet stilles der ofte andre krav til køllerne. Her belønnes ofte lidt mere delikate og kreative slag med finesse og følelse. Til disse slag stoler vi på en eller et par wedges med andre egenskaber end dem, som vi traditionelt klassificerer som “tilgivende”. Her vil blandt andet udformning, sålslibning og bounce-alternativer samt køllehovedets riller afgøre, om vi har nok selvtillid til at udføre de slag, vi gerne vil. Her er det spillerpræference og din attackvinkel (stejl eller flad), der vil styre det, som du trives bedst med. Generelt kan man sige, at spillere med stejl attackvinkel får mest hjælp af højere bounce (eftersom det forhindrer køllens “leading edge” i at grave sig ned og sidde fast i underlaget) og omvendt. Banens underlag kan også påvirke valget af bounce. Ved hårde kompakte linksbaner kan et lavere bounce gøre det lettere at komme til bollen, mens bløde og porøse underlag kræver højere bounce og mere sål.

Sandwedge

Alle golfspillere har behov for en kølle, som de føler sig trygge med i bunkeren! For langt de fleste betyder det en kølle med ganske bred sål og mindst 10 graders bounce eller mere. Den brede sål forhindrer køllen i at grave sig ned i sandet, og lader i stedet køllen strejfe mod det porøse underlag og på den måde skyde bolden op og ud af bunkeren ved hjælp af sandet. Mange spillere holder også af at slå krævende chip-slag omkring greenen med deres sandwedge, hvilket man også bør tænke på i jagten efter den rigtige wedge. 

Lobwedge

Til situationer hvor vi har brug for at komme over en forhindring for at nå greenen, kan en lobwedge være en uvurderlig hjælp. Dette er for det meste en wedge med et loft mellem 58-64 grader, som ikke har for høj bounce-vinkel eller sålslibning, der kan give os problemer, når vi vil løfte bolden op med et åbent køllehoved og hænderne dybt i svingbevægelsen. Her kan det også være en fordel med riller, der løber hen over hele køllehovedet(full face grooves) for at bevare maksimalt spin også ved slag op mod tåen på køllehovedet. Der er mange amatører, der mener, at en lobwedge er svær at håndtere, så overvej derfor, om det er en kølle, som netop du vil få brug for, eller om den bare vil optage unødvendig plads i din bag! 

Rene riller for bedst mulig kontrol

En vigtig komponent er rillerne på køllehovedets slagflade. De leder fugt og vand væk og hjælper med at generere spin på dine slag. Derfor er det vigtigt, at du rengør rillerne ofte, så køllehovedet er rent og tørt før hvert nyt slag. Det forlænger også levetiden på din wedge. Og kontroller rillerne på dine wedges nu og da, for at sikre at der ikke går for meget spin og kontrol tabt.
Hvor dybe og skarpe rillerne må være, reguleres af USGA (United States Golf Association). Disse regler skal alle kølleproducenter holde sig til, for at køllerne kan godkendes til konkurrencespil.

Almindelige grooves eller full face?

I dag findes der wedgemodeller, hvor rillerne dækker hele slagfladen (såkaldte full face grooves), hos flere af vores kølleproducenter. Teorien bag denne udvikling er, at friktionen mellem bold og slagflade bliver mere ligeværdig over hele bladet. Det kan være en tryghed for spillere, der trives med at åbne køllehovedet op med f.eks. høje slag og bunkerslag, eller for dem, der skærer bolden med deres svingspor og lader bolden komme i kontakt med spidsen af slagfladen. Vi ser, hvordan en del spillere synes, at det er uvurderligt at have full face grooves på deres sandwedge eller lobwedge, men det er ret sjældent, at spillere vælger denne type grooves på alle deres wedges. Har du ikke prøvet en wedge med riller over hele slagfladen, så anbefaler vi dig at prøve og se, om det er noget for dig. Netop nu findes der desuden flere modeller end nogensinde at vælge mellem! 

Vil du være sikker på at få en wedgesammensætning, der er optimeret til dig og alle sider af dit spil? Henvend dig til din nærmeste Golfstore-butik, så får du både hjælp og råd samt mulighed for en komplet afprøvning!