Leder du efter de bedste wedges i 2026? Her gennemgår vi årets hotteste modeller og hvad der adskiller dem – så du nemmere kan finde den rette til dit korte spil.
Hvis driveren imponerer vennerne, er det wedgene, der sænker dit handicap. Det er her, runder reddes – eller tabes.
Fra 100 meter og ind handler alt om præcision, føling og det rigtige værktøj. Det handler ikke kun om loft, bounce og grind, men om hvordan disse egenskaber spiller sammen med dit sving og de underlag, du oftest spiller på.
Gennem en Custom Fitting hos din Golfstore-Pro sikrer vi, at dine wedges har de rette afstande (gapping) og er tilpasset de forhold, du oftest spiller i. Resultatet? Bedre kontrol, flere slag tæt på flaget og større selvtillid i det korte spil.
I 2026 handler wedge-markedet mindre om store revolutioner og mere om detaljerne, der gør forskellen. Flere muligheder i sålslibninger, forbedret spinkontrol og større mulighed for at tilpasse køllen til dit sving gør, at det rette wedge-valg er vigtigere end nogensinde.
Ordliste, der hjælper dig med at tale “wedge” med din pro
Bounce er vinklen mellem leading edge på køllen og det laveste punkt på sålen, hvilket afgør, hvor meget køllen “hopper” mod jorden. En høj bounce forhindrer, at køllen graver sig ned i blødt underlag, mens en lav bounce gør det lettere at ramme rent på hårdere underlag.
Grind refererer til, hvordan sålen på wedgen er slebet for at ændre køllens egenskaber ved boldtræf. Ved at vælge den rigtige grind kan du åbne eller lukke køllehovedet uden, at bouncen kommer i vejen, hvilket giver større kreativitet omkring green.
Loft er vinklen på slagfladen, som afgør, hvor højt og langt bolden flyver ved et fuldt slag. Ved at have de rette lofts på dine wedges (fx 50°, 54° og 58°) sikrer du, at du har et værktøj til enhver afstand ind mod flaget.