TPI Certified
Morten Hedegaard er certificeret TPI (Titleist Performance Institute) golftræner – den førende internationale uddannelse inden for sammenhængen mellem krop og golfsving. Som TPI-certificeret arbejder Morten ud fra filosofien:
“Du kan ikke udføre et sving, din krop ikke er i stand til at lave.”
Man kan groft sagt sige, at hvis der er en begrænsning i dit golfsving, som skyldes din fysik, kan vi enten arbejde med kroppen fysisk eller tilpasse teknikken, så du kan optimere dit sving.
TPI Screening
Som en del af undervisningen tilbyder Morten en fuld TPI-screening, hvor din mobilitet, styrke, stabilitet og bevægelsesmønstre testes systematisk.
Screeningen giver et klart billede af:
Hvilke fysiske faktorer der påvirker dit nuværende golfsving
Hvor du har styrker og eventuelle begrænsninger
Hvordan din krop bedst understøtter det sving, du ønsker at slå
Resultatet er en personlig “Body-Swing Connection”-analyse, som danner grundlag for et målrettet træningsforløb.
Personligt Træningsprogram
Efter screeningen modtager du et individuelt træningsprogram i din app. Du vælger selv, hvor lang tid du vil træne, og programmet tilpasses herefter. Øvelserne tager udgangspunkt i din krop og dit ambitionsniveau.
Programmet kan indeholde:
Mobilitets- og stabilitetsøvelser
Styrketræning specifikt til golf
Øvelser, der understøtter dit tekniske fokus i svinget
Målet er at give dig en krop, der støtter dit sving, så du kan spille mere effektivt, stærkere og med mindre risiko for skader og smerte.


