Hvis du overvejer at købe en ny putter til denne sæson, vil du opdage, at der findes et væld af modeller, du kan vælge mellem. Og tendensen er klar. Vi ser hvordan kølleproducenterne skruer op for køllernes tilgivende egenskaber, så meget det overhovedet er muligt. Dels med strategisk placeret masse i køllehovedet, men også gennem køllehovedets udformning, med tydeligere sigtehjælpemidler og moderne Ai-teknologi.
Vi ser også, at hver enkelt producent tilbyder et større og mere komplet udvalg, så du som golfspiller kan finde en putter, der passer til lige netop dig og dit puttestroke. Det handler blandt andet om forskellige typer materiale i både slagflader, skafter og køllehoveder – alt for at du skal kunne vælge en putter, der giver dig den rette fornemmelse og det rette udseende! Vi tør godt love dig, at oplevelsen af at afprøve en ny putter aldrig har været sjovere og mere givende, end hvad den bliver i 2024!
Naturligvis har vi hos Golfstore også testet alle årets nyheder, og vi har udvalgt nogle af dem, som vi tror kan spare mange værdifulde slag på greenen i år.
Velkommen hos os – du finder vores butikker ved banen, hvor du kan afprøve din næste putter på rigtige greens og med hjælp fra en af vores dygtige eksperter. Vi ses!