Det vigtigste udstyr til børn

Det skal være sjovt, når man begynder at spille golf. Og enkelt! Derfor kan du på de fleste anlæg låne køller, så du kan komme i gang. Vores bedste råd er at man skynder sig langsomt. Prøv det først, og når man gerne vil begynde at spille „rigtigt‟, melder spørgsmålet sig om, hvilket udstyr man skal have. Her deler vi et par tips for både nybegyndere og lidt mere erfarne juniorspillere.
Og husk – du er altid velkommen i din nærmeste Golfstore-butik for at få tips og råd til dig og dit barn.

Begynd med nogle få køller

Det er en skøn følelse at se den lille hvide bold flyve igennem luften for første gang. Endelig har man ramt! De korteste køller er lettest at ramme bolden med og at udvikle sig med i et hurtigt tempo. Så i jagten efter endnu flere sjove oplevelser er det frem for alt en wedge og en putter, som de alleryngste golfspillere har brug for i starten. Og ud fra et uddannelsesperspektiv er det desuden smart at begynde med at lære det korte spil for senere langsomt men sikkert at lære at slå længere og med længere køller.

Du kan købe køller enkeltvist i din Golfstore-butik, og derefter kan du udvide med flere køller hen ad vejen eller købe et af vores færdige juniorsæt. Da barnet vokser hele tiden, er det ekstra vigtigt, at køllerne har den rette længde og vægt. Hvis køllerne er for tunge at svinge, kan det faktisk skade barnets muskler og led, hvis det går helt galt. Det kan også medføre uønskede svingtekniske tendenser, der kan være svære at vænne sig af med senere. Som en løsning på dette tilbyder en del leverandører juniorsæt, hvor du har mulighed for at skifte til længere skafter, i takt med at dit barn vokser. Tag en snak med din Golfstore-Pro, så får du kloge råd og hjælp med at vælge de rigtige køller.

Bære eller rulle?

I begyndelsen træner de fleste juniorer mest på driving rangen, på klubbens øvelsesområde og på korthulsbaner. For at komme rundt og have det sjovt kræver det kun nogle få køller og et antal bolde, og det er tilstrækkeligt med en mindre bærebag for at holde styr på udstyret.
Når dit barn kommer mere og mere ud på den „store bane‟, kan det være klogt at begynde at overveje en golfvogn. Det bliver ofte til kilometerlange gåture – en golfvogn sparer både ryg og kræfter, og gør det let at medbringe mad og drikkevarer.

Sports- eller golfsko?

Almindelige sportssko fungerer godt i begyndelsen, men jo flere timer dit barn bruger på golfbanen, desto større glæde har barnet af et par vandtætte golfsko. De holder fødderne tørre på regnfulde dage og giver bedre greb end almindelige sneakers, hvilket er godt, eftersom græsset faktisk kan blive ganske glat. For den rigtigt entusiastiske juniorspiller gælder det samme som for voksne: skift mellem forskellige sko, så holder de længere. Og hvis skoene bliver våde, skal du altid lade dem tørre ordentligt, inden du bruger dem næste gang. Der findes altid gode grunde til at have mindst to par sko at skifte mellem.

Tøj efter vejret

Vælg gerne lette syntetiske materialer, der er åndbare og borttransporterer fugt fra kroppen på varme dage. En cap, der beskytter godt mod solen er også god. På regnfulde dage er det skønt med et godt regnsæt, det er ofte en uvurderlig investering. Der findes også specielle regnsæt til juniorgolfere, men du kan stort set vælge et hvilket som helst sæt, der er åndbart og har stretch i materialet. I de kølige måneder er det godt at tænke lag-på-lag.

Future Golfkøller
Golfkøller, der er tilpasset til juniorers fysiske evner. Fås i fire forskellige størrelser og farver til både højre og venstre.
Læs mere
Ping Prodi G
Fem eller syv køller med samme teknik som Pings voksenkøller, men tilpassede til juniorer. Ping tilbyder tilpasning af skaft og greb, når junior vokser. Der indgår en bærbar letvægtsbag i sættet.
Læs mere
Wilson Staff, ProStaff Juniorpakke
Spilforbedrende køller, der gør det sjovt at spille golf. Længde, vægt og flex særligt tilpasset til juniorer. Let bærebag med fin opbevaringsplads og behagelig, dobbelt bæresele.
Læs mere