
Velkommen nybegyndere!
Sådan. Nu har du taget dit green card og føler dig klar til at begynde at spille. Men hvordan kommer man egentlig videre som nyudklækket golfer? Hvordan bliver man en del af klubfællesskabet, hvordan udvikler man sit spil, og hvordan finder man nye golfvenner at gå ud på banen med?
Golfverdenen byder nye spillere velkommen, og i klubberne satser man meget på at skabe et miljø, hvor alle trives. Det handler om trænings- og konkurrencemuligheder, der hjælper dig med at sænke dit handicap, men også om sociale events, der åbner dørene op for nye kontakter og et herligt fællesskab.
– Udover konkurrencer plejer klubberne, at arrangere forskellige former for træninger og aftenaktiviteter, som mingle-aftener i shoppen, demo-dage på rangen, regelaftener og andre, kortere kurser. At deltage i disse aktiviteter er en god og velafprøvet måde at blive en del af golfklubbens sociale netværk og finde golfvenner, siger Mark Gates, Golfstore-Pro hos Haderslev GK.
En af golfens styrker er naturligvis handicapsystemet, som gør det muligt, også for dig som nybegynder, at spille med erfarne golfere på en fornuftig måde. Som nyudklækket golfer vil man gerne ud på banen så ofte som muligt, og et godt tip er ikke at holde sig tilbage med at opsøge kontakt – tværtimod.
– Det kan være en god idé at tale med din PGA-pro eller dem, der arbejder i klubben, når du søger nye golfvenner at spille med. Der findes næsten altid andre i samme situation. Generelt handler det om at være nysgerrig og tage imod tilbud. Der er muligheder overalt, og den lokale klub hjælper dig gerne, siger Mark.
At deltage i kurser og tilmelde dig forskellige træningsseancer i klubben er en smart måde at udvikle sig som spiller og samtidigt lære nye mennesker at kende. Kurser afholdes som regel for golfspillere i alle aldersklasser og på alle niveauer.
– Vores juniorer mødes og træner en gang om ugen, hvilket skaber et naturlig mødested, hvor de lærer golfvenner at kende på samme niveau, siger Mark.
De fleste golfklubber arrangerer konkurrencer for alle spillere, også for nybegyndere. Der findes mange forskellige konkurrenceformer og konkurrencemåder, både individuelt og i par. Det betyder, at alle kan finde en form, der passer netop til dem.
– At deltage i konkurrencer i begyndelsen af sin golfrejse kan virke angstprovokerende, men du vil lære meget og udvikle dit spil. Formentlig vil du blive parret med en spiller, der befinder sig på sammen niveau som dig selv, og du vil lære mange herlige mennesker at kende, som er aktive i klubben, siger Mark Gates.
Mark Gates bedste tips til dig som nybegynder:
Meld dig til gruppetræning i din klub. De fleste, der deltager, holder af det sociale, og det er et godt første skridt, når du vil skaffe dig et kontaktnet. Desuden udvikler du dit golfspil ved kontinuerlig træning med din lokale PGA-pro.
Deltag i klubbens konkurrencearrangementer. Det kan godt virke angstprovokerende, men ofte bliver du sat sammen med spillere på dit niveau, og du vil med garanti lære mange nye mennesker at kende.
Spørg din PGA-pro eller i receptionen efter nye golfvenner at spille med. Der findes næsten altid andre, som er i præcis samme situation.