Tag flere wedges med i baggen

Skal du investere i nye wedges? Tag imod et godt råd: Book en Custom Fitting Lesson hos din Golfstore-Pro! Det er en kombineret lektion og afprøvning, og en sådan kan få stor betydning for dit syn på udstyr og træning.
– Et af mine medlemmer bookede en Custom Fitting Lesson i efteråret, og for at understrege hvor vigtigt det er, at hans køller er individuelt tilpassede, gav jeg ham en sandwedge med en lievinkel på 64°, hvilket betragtes som standard, fortæller Niclas Arwefjäll.
Han sigtede mod et flag 60 meter ude på øvelsesområdet og slog to bolde, der landede fem meter til venstre for flaget. Derefter bukkede jeg hans kølle til 62° lie og sagde: „Hvis du nu stiller dig op på samme måde, så får vi at se, hvor bolden lander.‟

– Han slog to slag, og der skete nøjagtigt det, jeg havde forudset. Han slog bolden direkte mod flaget. Det var en pædagogisk demonstration af, hvor stor påvirkning vores køller har på vores spil, og af hvor vigtig lievinklen er for wedgene. 

Det er køller, som anvendes inden for den såkaldte ”scoring zone”. I dag er det stadig mere almindeligt, at golfspillere også skræddersyr deres wedges, og der er en god grund til dette. Wedgen er for mange den mest anvendte kølle i baggen efter putteren!  Tag f.eks. en spiller med et middelhøjt handicap, som spiller med hcp 18. Han rammer måske fire eller fem greens pr. runde. Hvilket betyder, at han har 13 eller 14 huller hver runde, hvor han skal forsøge at ramme en green med en wedge fra en afstand på mellem 20 og 80 meter. Har man så kun to wedges – hhv. PW og SW, så bliver det svært. Hvis man ikke har følsomme håndled, så kan man få behov for flere. I dag har mange fire wedges i baggen for at kunne få flere fulde sving ind mod greenen.

At overveje:

1. Hvor mange wedges har du plads til i baggen? Tæl dine køller, fra driver ned til putter. Hvis du har 10 køller, så har du plads til fire wedges, hvilket er perfekt: PW, Gap, SW og Lob.

2. Har du kun to eller tre wedges, som skal dække alle afstande indenfor dit 40-graders 9-jern, så vil du komme til at slå en del trekvart- og halvslag. De plejer at være en udfordring, eftersom de slås i afgørende positioner, hvor der er point på spil.

3. Hvis din PW har 45° loft, kan du tilføje yderligere tre wedges med fem, seks graders loft mellem hver. En gapwedge på 50°, en SW på 54°–55° og en lobwedge på 58°–60°. Din Golfstore-Pro hjælper dig med at finde de rigtige afstande og intervaller.