
Skræddersyede golfkøller: Sådan forbedrer Custom Fitting dit spil
Vil du slå længere, mere lige og med bedre kontrol? Ved at lave en Custom Fitting får du golfkøller, der er tilpasset lige nøjagtigt til dig og dit sving. Her gennemgår vi alle vigtige faktorer – fra skaftlængde til grebsstørrelse – der udgør forskellen mellem et godt og et fantastisk godt spil.
1. Skaftlængde
Skaftets længde tilpasses efter din kropslængde, armlængde og opstilling.
Problem: For lange eller for korte køller kan gøre det sværere at ramme bolden rent, hvilket medfører kortere slag, der kan dreje af mod højre eller venstre. En forkert længde påvirker også andre faktorer som f.eks. lie (med hvilken vinkel skaftet går ind i køllehovedet).
Løsning: Den rette længde hjælper dig med at opnå bedre boldtræf, balance og ensartethed i svinget.
2. Skaftflex
Flex angiver hvor meget skaftet bøjer sig under svinget – fra ekstra stift til meget blødt.
Problem: Forkert flex gør, at du ikke kan kontrollere køllen optimalt, hvilket ofte resulterer i skæve slag og uforudsigelig boldflugt.
Løsning: Det rigtige flex hjælper dig med at time slaget rigtigt, hvilket giver bedre retning og spin på bolden.
3. Skaftvægt
Skaftets vægt påvirker fornemmelsen i slaget og svingtempo.
Problem: Et for tungt skaft kan reducere svinghastigheden, mens et der er for let kan give dårlig kontrol og præcision. Et for tungt skaft kan også medføre, at man begynder at svinge køllen på en forkert måde.
Løsning: En tilpasset vægt giver den rette balance mellem kraft og kontrol til lige netop din svingstil.
4. Skaftprofil (kick point)
Profilen viser, hvor skaftet bøjer sig mest – højt, i midten eller lavt.
Problem: En forkert placering kan medføre, at bolden starter for højt eller lavt og påvirker boldbanen negativt.
Løsning: Den rette profil hjælper dig med at optimere boldens udgangsvinkel, flugt og indfaldsvinkel – hvilket hjælper dig med at standse bolden tæt på flaget.
5. Lie-vinkel
Lie-vinklen er vinklen mellem skaftet og sålen, når du sætter køllen ved bolden for at slå.
Problem: En forkert lievinkel gør, at bladets retning i slaget kan påvirkes. Hvis den er for flad, kommer der et push, og er den for opret, resulterer det i et pull.
Løsning: En korrekt lievinkel forbedrer boldretningen og giver renere slag.
6. Loft
Loft er vinklen på køllehovedet, der påvirker boldens startvinkel, fart og spin.
Problem: Et forkert loft kan give en for lav eller høj boldbane eller for meget spin, hvilket påvirker længde og kontrol.
Løsning: Det rigtige loft på din kølle optimerer boldens flugt og længden.
7. Grebsstørrelse
Grebets tykkelse tilpasses efter håndens størrelse og grebstrykket.
Problem: En forkert tykkelse kan medføre spændte hænder eller et dårligt greb, hvilket forringer kontrol og præcision.
Løsning: En korrekt grebsstørrelse til lige netop dine hænder giver en bedre fornemmelse, mere selvtillid og en forbedret boldkontrol.
8. Grebsmodel/materiale
Materiale og struktur påvirker grebsfornemmelsen og hold.
Problem: Et forkert materiale kan medføre, at grebet føles glat eller ubekvemt, specielt ved sved eller regn.
Løsning: Det rette grebsmateriale giver et sikkert og behageligt greb i alt slags vejr. Find en grebstykkelse, som du kan lide og som føles god for dig.
9. Grebets vægt
Dette gælder først og fremmest puttere, men uanset kølle, så påvirker grebets vægt køllens svingvægt og balance.
Problem: Et for tungt eller for let greb kan ændre fornemmelsen i slaget og rytmen i svinget.
Løsning: Den passende vægt til dig giver en mere stabil og naturlig svingfølelse.
10. Svingvægt
Svingvægten beskriver køllens balance og hvor tung den føles i svinget.
Problem: En forkert svingvægt gør det svært at opnå en jævn rytme og kontrol, hvilket påvirker træfsikkerheden. Ved en custom fitting kontrolleres det, at alle dine køller har samme svingvægt, så de føles og opfører sig ens.
Løsning: Den rette svingvægt forbedrer din timing og giver dig en bedre fornemmelse for køllerne.
11. Køllehovedmodel
Formen på køllens hoved (konstruktion og størrelse) påvirker din fornemmelse af køllen og dens egenskaber.
Problem: En forkert model kan gøre køllen svær at kontrollere eller mindre tilgivende ved fejlslag.
Løsning: Den rigtige model matcher dit niveau. Er du nybegynder kan det hjælpe dig med at slå både længere og mere lige, og som professionel at bolden opnår det ønskede skru.
12. Køllehovedet vægtning
Mange moderne køller har i dag flytbare vægte, der påvirker boldens spin, retning og højde. Teoretisk set flytter du også køllens sweetspot.
Problem: En forkert vægtplacering kan give et uønsket skru eller for lav/høj boldflugt.
Løsning: En korrekt vægtplacering giver den ønskede boldbane, mere længde og bedre kontrol.
13. Offset
Offset er, hvor meget køllehovedet er forskudt bag skaftet.
Problem: For lidt eller for meget offset kan gøre det svært at kontrollere boldens retning og højde, og blev oprindeligt skabt som et hjælpemiddel til slices.
Løsning: Offset hjælper først og fremmest med at skabe mere højde i slaget, men også med at reducere slice.
14. Bounce (wedges)
Bounce er vinklen mellem sålen og jorden, vigtigt ved slag i sand og rough.
Problem: For lidt bounce gør, at køllen kan grave sig ned i blødt underlag, for meget kan gøre, at køllen studser for meget og er svær at kontrollere på hårde overflader.
Løsning: Bounce skal sikre, at du rammer bolden i den rette højde på slagfladen.
15. Grind (wedges)
Grind beskriver sålens form og slibning.
Problem: For lidt slibning kan begrænse variationen i slag og påvirke, hvordan køllen glider langs jorden ved forskellige placeringer, mens for meget slibning kan gøre køllen svær at spille.
Løsning: Når din Golfstore-Pro har hjulpet dig med at finde den rigtige slibning til den type slag, som du slår, og det underlag, du spiller på, så bliver nærspillet lettere.
16. Loftfordeling (sættilpasning)
Loftfordelingen sikrer ensartet afstand mellem køllerne i sættet.
Problem: En ujævn loftspredning kan skabe lange og korte afstande mellem dine forskellige køller.
Løsning: En korrekt loftspredning giver bedre kontrol, sikrer, at du altid har en kølle, der matcher afstanden til hullet, og at hver kølle dermed fortjener sin plads i din bag.
17. Justerbar hosel
Mange drivere og metalwoods har en justerbar befæstigelse, hvor skaftet går ind i køllehovedet. Med en lille skruetrækker kan du finjustere loft og lie.
Problem: Hvis den ikke er indstillet korrekt, kan køllen give en forkert boldflugt eller spin.
Løsning: Den rigtige indstilling sørger for en personlig tilpasning og et optimalt resultat.
18. Sving-DNA/TrackMan-data
En dataanalyse af dit sving hjælper med at tilpasse køllerne perfekt. Næsten hver eneste Golfstore-Pro gør i dag brug af en eller anden form for tekniske data til at skræddersy køller til deres kunder.
Problem: Din Golfstore-Pro ville kunne lave en custom fitting blot ved at bruge øjnene og analysere boldflugten. Men normalt bruger de også den seneste teknik for at få en bekræftelse af det, de ser.
Løsning: Med en nøje analyse får du en nøjagtig tilpasning, der maksimerer din præstation.