"Skal være villige til at ofre egoet for det europæiske flag"

I løbet af eftermiddagens spil holdt Europa trit med sine modstandere, men efter den første dag stod det klart, at man havde en stejl bakke foran sig, og at det krævede et mindre mirakel for at hjemmeholdet skulle beholde pokalen.
– Den aften blev mit adrenalin omdannet til frustration og vrede. Jeg sagde, hvad jeg synes til spillerne og tænkte nok “Endelig er konkurrencemennesket Suzann kommet!”.
– Man vil jo gerne have, at alle har det godt og er enige. Men spillerne forventer også, at jeg er den, som jeg var, da jeg sad i samme situation og forsøgte at vinde Solheim Cup. Det er det passionerede konkurrencemenneske, de vil have og forventer.
– Jeg vil jo altid være sympatisk og sød, men det er en utrolig svær balance mellem at være det og at gøre alt for at vinde.

Der skal være gameface on fra begyndelsen. Alle skal være klar til at kæmpe fra første slag.

For hver runde, der blev spillet, kæmpede Europa sig tilbage i matchen, og før søndagens afgørende singlespil var stillingen helt lige.
Et af de mest overraskende kaptajnsvalg, Caroline Hedwall, vendte og vandt sin match, hvilket medførte at spanieren Carlota Ciganda foran hjemmefansene nogle minutter senere kunne sænke puttet, der betød at matchen sluttede uafgjort og Europa kunne beholde pokalen.
– Carro føles sikkert som et mærkeligt kaptajnsvalg for mange udenforstående, men for os, der kender hende, så vidste vi, hvad vi fik. Jeg vidste, at hun havde den rette mentalitet. Hun lever og dør for Solheim Cup og er en person, som leverer bedst, når det gælder mest. Det er den type spiller, som man vil have på sit hold.

Men der var også flere forklaringer på valget af Hedwall, som kun spillede to af fem mulige runder.
– Det var ikke et chok for os på holdet, samtidigt med at det måske kunne se mærkeligt ud for dem, der ikke vidste, at hun ikke spillede før lørdag eftermiddag. Men hun var indforstået med dette og var helt okay med det.
– At have en spiller, der var okay med et sådant koncept, var også præcis det, vi havde brug for, så vi kunne fungere som hold. Så der er mange ting, der spiller ind.

Hvad tager du hensyn til i dine holdudtagelser?
– Man ser naturligvis på formen, men har man en eller flere spillere, der ikke er helt, hvor de skal være, så ser jeg på den mentale indstilling. Det er utroligt vigtigt med spillere, der kan skrue op for niveauet, når presset er størst og ikke taber tråden.
– Det bliver endnu vigtigere i år i USA. Der vil presset være endnu hårdere, og der vil være endnu flere mennesker. Vi har derfor behov for, at spillerne er utroligt mentalt stærke.
– Kemi, attitude og relationer vejer også tungt. Spillerne selv siger jo det samme. De vil have holdkammerater, der er villige til at ofre egoet for det europæiske flag.

Hvad bliver den hårdeste udfordring ved årets match?
– Marginalerne er utroligt små. Der spilles masser af golf i tre intensive dage, og derefter afgøres alt med et put. Nu har vi haft marginalerne på vores side de seneste år, og det er vigtigt, at vi ikke tager det for givet, når vi vågner fredag morgen.
– Der skal være gameface on fra begyndelsen. Alle skal være klar til at kæmpe fra første slag. På Finca krævede det et wake-up call. Det har vi ikke råd til i USA

Nu er det klart!

Her er Suzann Pettersens hold til Solheim Cup:

1. Charley Hull, UK
2. Esther Henseleit, DE
3. Celine Boutier, FR
4. Maja Stark, SE
5. Linn Grant, SE
6. Leona Maguire, IE
7. Carlota Ciganda, ES
8. Madelene Sagstrom, SE
9. Georgia Hall, UK (Kaptajnens valg)
10. Anna Nordqvist, SE (Kaptajnens valg)
11. Emily Kristine Pedersen, DK (Kaptajnens valg)
12. Albane Valenzuela, CH (Kaptajnens valg)

 

Og her er USAs hold, der ledes af Stacy Lewis:

1. Nelly Korda
2. Lilia Vu
3. Lauren Coughlin
4. Ally Ewing
5. Allisen Corpuz
6. Andrea Lee
7. Rose Zhang
8. Alison Lee
9. Megan Khang
10. Jennifer Kupcho (Kaptajnens valg)
11. Sarah Schmelzer (Kaptajnens valg)
12. Lexi Thompson (Kaptajnens valg)