Royal Portrush: Vejen tilbage til toppen
Da Rory McIlroy slog ud i British Open 2019, var der et håb om, at naboerne kunne lægge deres uoverensstemmelser bag sig og samles for at heppe landets verdensetter frem til endnu en titel.
Det var 68 år siden, at Nordirland sidst var vært for golfens ældste konkurrence. 68 år præget af konflikt, vold og uro. Det endte dog med et misset kvalifikationscut og tårer for McIlroy. Nu vender han tilbage, omend som nylig Masters-vinder – men målet er det samme.
I dag, mere end 20 år efter Langfredagsaftalen, løber de høje mure stadig gennem Belfast. Som et ar, der ikke vil hele, deler de byens borgere baseret på religiøst tilhørsforhold. The Troubles fandt sted i Nordirland fra slutningen af 1960’erne og frem til 1998, hvor der endelig blev opnået fred. Det var en blodig konflikt mellem romersk-katolske nationalister og de overvejende protestantiske unionister, som stadig ønsker, at Nordirland skal forblive en del af Storbritannien.
Ambitionen med British Open’s tilbagevenden til Royal Portrush i 2019 var at bruge den lokale helt Rory McIlroy til at bringe folk sammen efter årtiers konflikt. Men i stedet for en nordirsk sejr blev det en irsk.
Et par dage efter at McIlroy havde misset kvalifikationsgrænsen og forladt Portrush, løftede hans makker Shane Lowry golfens ældste trofæ mod den regnfulde himmel. Arrangementet kan stadig betragtes som en succes.
McIlroy hylder klubbens manager
At arrangere The Open er en enorm opgave, som kræver logistisk støtte og en stor indsats fra hele samfundet. At Portrush vendte tilbage til rampelyset handlede derfor om meget mere end bare strålende spil fra lokale helte. McIlroy krediterer Wilma Erskine, Royal Portrushs første kvindelige klubleder, som hjernen bag begivenhedens tilbagevenden til Nordirland.
Hun ønsker ikke selv at tage æren, men siger i et interview med ESPN:
“Urolighederne førte til recession og faldende medlemstal. Vi var i krise, havde ingen indtægter og kæmpede på bunden,” siger hun.
“Det bliver en positiv spiral”
I lang tid var det udelukket at arrangere en golfturnering som The Open af både økonomiske og sikkerhedsmæssige årsager. Og Portrush måtte vente mere end 40 år på igen at kunne arrangere store internationale konkurrencer.
“Vi fik Senior British Open i 1995, og den blev vist på tv, især i USA. Begivenheden gav os mere opmærksomhed, og medierne begyndte at interessere sig for os. Det førte igen til flere amerikanske besøgende. Det er sådan, det fungerer – man er nødt til at have konkurrencer for at få medieopmærksomhed, og den eksponering hjælper med at skaffe penge, som man kan geninvestere. Det bliver en positiv spiral,” siger Wilma, som har arbejdet i klubben i næsten 40 år.
Royal Portrush var længe blevet betragtet som en fjern, mystisk bane, der ofte blev nævnt i ranglister, men som kun få faktisk besøgte.
Men McIlroys gennembrud var sammen med Wilma Erskines drive med til at sætte fokus på Royal Portrush igen – og til sommer vil banen danne baggrund for golfens mest historiske begivenhed.
