Puma, Rickie og dagen, hvor golf fik et nyt look

Puma indtog golfverdenen i 2007. Ambitionen var at give spillet et nyt sporty look – der i høj grad blev skabt af en farveglad Rickie Fowler. Siden da er Puma Golf bare vokset og vokset – og golfmoden har ændret sig.
Niklas Knutsson, Pumas Norden-chef, tænker tilbage.
– Golfmoden var stagneret og blevet meget kedelig. Her så Puma en åbning for en yngre målgruppe og lancerede tøj og sko med mere farve og holdning på markedet, en tendens, der siden da blot er blevet stærkere og stærkere.

Vi er mange, der husker Rickie Fowlers efterhånden ikoniske outfit på Pebble Beach. Måske kunne man allerede dengang ane, at det komplet orange outfit, suppleret med cappens flade skærm, det lange hår og sko med racing-look ville være startskuddet for en ny æra inden for golfmoden.
– I et større perspektiv oplever vi en tydelig udvikling hen mod, at golfspillet bliver mere og mere en sport. Vi følger den udvikling og ser Puma Golf som en af flere bidrag, på samme måde som løbesko og fodboldstøvler, siger Niklas.

Sådan gav Puma golfmoden en ny retning

Puma er ikke alene. De seneste år har også andre sportsgiganter – Adidas for eksempel – som på et tidspunkt så ud til at vende golfspillet ryggen, besluttet sig for atter at gå “all in”.

På hvilken måde har Puma og andre større sportsmærker påvirket golfmoden?
– Puma var det første sportsvaremærke, der virkelig gik til grænsen med Hightop-sko, joggers, hoodies og kraftige mønstre og foreskrev deres spillere, hvad de skulle have på ved store turneringer. Moden blev inspireret mere af surf- og streetmoden, så jeg vil mene, at golfmoden siden dengang er blevet en hel del yngre og mere vovet, siger Niklas og fortsætter:
– Nu er sportsvaremærkerne en selvfølge inden for golfen. Sådan var det ikke for 20 år siden, dengang blev spillet præget af mere klassiske golfvaremærker. Jeg tror også, at golfspillerne gennem de seneste år er blevet inspireret af den almindelige mode, med f.eks. golf-sneakers, poloshirten hængende uden for shortsene og korte nederdele.

At tænke bæredygtigt er utroligt vigtigt – hvordan arbejder Puma i dag, og hvad er næste skridt?
– Inden for hele Puma er der meget stor fokus på bæredygtighed, med alt fra genanvendt materiale og vedvarende energi til gode arbejdsforhold for de ansatte. Alle vores overdele vil f.eks. fra og med 2026 være produceret af genanvendt polyester.