- Udstyrstjek
Golfbolden, der fløj for langt – derfor ændres spillet fra 2028
Om blot få år ændres reglerne, og golfbolden kommer til at flyve kortere. Ifølge regelmagerne hos USGA og The R&A vil almindelige golfere næsten ikke …
Stadig flere golfspillere – fra tourspillere til spillere med mellemhøjt handicap – vælger at kombinere forskellige modeller i deres jernsæt. Blades ved de korte køller, cavity backs ved de lidt længere og måske sågar et utility-jern som 4-jern eller 3-jern. Køllerne er efterhånden designet på en sådan måde, at de passer problemfrit sammen, hvilket gør, at du til hvert slag har det optimale i baggen, uden at gå på kompromis med følelse eller afstandskontrol.
Putteren er gået fra at være en standardkølle til at være en af de mest skræddersyede i baggen. I dag handler det ikke kun om længde og form – men om at bygge en putter, der matcher dine øjne og dit stroke på millimeteren. En tydelig tendens er stigningen af zero torque-puttere – modeller som helt eliminerer vridningsmomentet i bladet, hvilket giver et mere stabilt træf og mindre afhængighed af perfekt teknik. I kombination med avanceret put-analyse kan du nu skabe en putter, der gør lige nøjagtigt det, du beder den om – hver gang.
Længe var letvægtsskafter forbeholdt spillere med lav svinghastighed. Men nu ser vi, hvordan også tourspillere begynder at eksperimentere med et blødere skaft i driveren og jernene. Tanken bag dette? Mere fornemmelse, bedre boldhastighed og mere konsekvent boldtræf – særligt under pres. Tendensen afspejler en ændring af vores tanker omkring kraft og effektivitet: mindre anstrengelse, mere resultat.
Wearables og sensorer har tidligere være store og klodsede. Nu begynder teknikken at blive integreret i udstyret. Sensorer i grebene og apps, der analyserer dit sving i realtid, gør det enkelt og nemt at få styr på sit spil. Garmin og Arccos har begge lanceret nyt udstyr i år, som gør dataindsamling nemmere, mere diskret og – frem for alt – anvendelig i din træning.
Tendensen til at spille mere – og gå mere – har gjort, at vægten på baggen er blevet et samtaleemne. Standbags vejer under to kilo, elvogne er lettere og sammenklappelige, og rummene er organiseret smartere. Stadig flere golfspillere vælger at optimere deres udstyr udover køllerne for at gøre runden lettere, hurtigere og sjovere.
Golfmoden 2025 henter sin inspiration fra 70’erne og 90’erne: bukser med vidde, poloshirts med lynlås, bøllehatte og detaljer i kraftige farver. Men det er ikke kun niche-golfmærker, der rider med på bølgen. Store sportsgiganter som Adidas og Puma er vendt tilbage til golfen med fuld kraft – ikke kun med tøj, men med sko, tilbehør og hele lifestyle-konceptet. Det handler om at udviske grænsen mellem bane, by og hverdag. Du kan bære golflooket på arbejdet – og på første tee. Tendensen drives af unge spillere, der matcher stil med tradition, og som vælger baggen med den samme fingerspitzgefühl som sneakerssamlingen.
På blæsende og tørre baner som eksempelvis sommerens British Open-bane Royal Portrush er driving irons igen blevet et populært valg. Med lav boldflugt og lav spin er de perfekte fra tee, når vinden styrer spillet. I sådanne forhold kan den flade boldflugt endda give mere længde end driveren. Derfor er køllen et fremragende alternativ til hybriden, en metalwood eller endda driveren – men den kræver en relativt høj svinghastighed.
Læs mere om driving irons i denne artikel.
Om blot få år ændres reglerne, og golfbolden kommer til at flyve kortere. Ifølge regelmagerne hos USGA og The R&A vil almindelige golfere næsten ikke …
Det begyndte som en teknologisk revolution på touren, hvor hver millimeter gør en forskel, og hvor de bedste spillere vil optimere hvert eneste slag. I dag …
2025 har været putterens år, og i takt med at teknologien har taget golfverdenen med storm, er også denne kølle blevet et stykke ingeniørkunst. Skaftet, …