Har du også stået på sidelinjen og tænkt, at golf ser ret skønt ud? Morgenduggen, der stadig ligger på greenen, lyden af køllehovedet, der rammer bolden, og den efterfølgende kaffe i solen med vennerne. At begynde at spille golf handler ikke kun om at lære en ny sport – det er starten på en aktiv, social og sjov interesse, som kan følge dig hele livet.
Men hvordan tager man egentlig det første skridt fra nysgerrig tilskuer til passioneret golfspiller? Den bedste måde at komme i gang på er sammen med en Golfstore-Pro, som guider dig gennem dine første skridt i golfen.
LÆS MERE: Sådan tager du et golfkørekort – første skridt ud på banen
https://www.golfstore.dk/golfstories/saadan-tager-du-et-golfkoerekort-foerste-skridt-ud-paa-banen/
Golf handler om mere end teknik og regler
Når du begynder at spille golf hos os i Golfstore, handler det om meget mere end at lære regler, teori og teknik. Din pro bliver din guide ind i golfens verden. En person, som ikke kun hjælper dig med at udvikle dit sving, men også introducerer dig til klubben, fællesskabet og alt det, der gør golf til meget mere end bare et spil.
Mange, der overvejer at begynde at spille golf, bekymrer sig om, hvorvidt det er svært, eller om der findes en masse uskrevne regler, man skal holde styr på. Men med en lokal pro ved din side bliver vejen ind i golfen både nemmere og tryggere. Du lærer spillet i dit eget tempo i et miljø, hvor ingen spørgsmål er for dumme. Din pro hjælper dig ind i fællesskabet i klubben, giver dig tips til aktiviteter for begyndere og sørger for, at de første runder på banen bliver både sjove og inspirerende.
Den rigtige start giver livslang spilleglæde
Vi ønsker, at vejen ind i golfen skal være mindst lige så sjov som målet. Hos din Golfstore-Pro får du en start, der er tilpasset dine forudsætninger og mål. Det handler ikke om formaninger, men om at finde en måde at spille golf på, som passer til netop dig.
Derudover får du hjælp til at navigere blandt køller, bolde og andet udstyr. Din pro sørger for, at du har det, du behøver for at komme godt i gang – hverken mere eller mindre. På den måde kan du fokusere på det, der virkelig betyder noget: at udvikle dig, have det sjovt og nyde spillet, naturen og fællesskabet.
Måske er det denne sommer, du tager dit første skridt ind i golfen. Din lokale Golfstore-Pro hjælper dig hele vejen – fra de første slag på træningsanlægget til runderne ude på banen.