- Udstyrstjek
Med præcision som arv: PINGs nye generation golfkøller
Der findes brands, der følger udviklingen – og så findes der dem, der driver den. Da PING blev grundlagt af ingeniøren Karsten Solheim, var udgangspunktet …
Bag Srixon står japanske Sumitomo Rubber Industries, en virksomhed med rødder i gummiindustrien. Da brandet blev etableret globalt i slutningen af 1990’erne, var ambitionen tydelig: at lade ingeniørkunsten sætte japanske bolde på verdenskortet.
Navnet afspejler filosofien. SRI stammer fra moderselskabets navn, X symboliserer fremtiden og ubegrænset potentiale, og ON signalerer konstant fremdrift.
Et navn og en idé, der afspejles i golfboldene.
I toppen af sortimentet finder du Srixon Z-STAR-serien, en premiumbold, der længe har været en favorit blandt spillere, som prioriterer kontrol og fornemmelse. Årets version bygger videre på FastLayer-kernen, hvor centrum er blødere og gradvist bliver fastere ud mod kanten. Konstruktionen giver høj boldhastighed med driveren, men bevarer spin-kontrollen i wedges.
Den tynde urethanskappe er udviklet til at give tydelig friktion i nærspillet, samtidig med at 338-dimplemønsteret stabiliserer boldflugten i vind.
For spillere, der søger en hårdere fornemmelse og lidt mindre spin, findes Srixon Z-STAR XV. Modellen henvender sig til spillere med højere svinghastigheder, hvor energioverførsel og en penetrerende boldflugt prioriteres.
I mellemklassen findes storsælgeren Srixon AD333. Årets opdatering giver en en smule blødere fornemmelse – uden at gå på kompromis med hverken længde eller spin.
For dem, der søger den allerblødeste fornemmelse, tilbyder Srixon Soft Feel en lavkompressionskerne, som hjælper med at generere længde – også ved lavere svingtempo.
Srixons styrke ligger ikke i store løfter, men i systematisk forfinelse. Fra gummifabrikkerne i Hiroshima til tourbaner verden over har virksomheden opbygget sit ry ved at finjustere detaljer som kernens densitet, kappens tykkelse og dimplernes geometri.
Og måske er det netop det, der ligger i navnet: bevægelse fremad – skridt for skridt, lag for lag, slag for slag.
Der findes brands, der følger udviklingen – og så findes der dem, der driver den. Da PING blev grundlagt af ingeniøren Karsten Solheim, var udgangspunktet …
At træde ind i en golfbutik i 2026 kan føles som at besøge et NASA-laboratorium. Der findes både flere og bedre drivere end nogensinde før. …
Når TaylorMade Golf lancerer Qi4D-serien, er det kulminationen på en rejse, der begyndte i 1979 – da virksomheden turde udfordre trækøllernes dominans og begyndte at …