
Fra tubesokker til golf fashion
Med en hel del hjælp fra unge progressive golfspillere er Adidas gået fra at være et traditionelt sportsmærke til at være et af de førende varemærker inden for golf fashion. Hvordan kan det være?
Fortællingen tager blandet andet afsæt i England, hos en pige, der fra starten ikke følte sig velkommen inden for golfspillet. I skoleårene var Mia Baker en sporty pige, der gerne afprøvede nye ting. Hun kunne godt lide at træne og konkurrere, men professionel sport var dog aldrig kommet på tale. Dels havde hun ingen økonomiske muligheder og dels lå hendes sportsinteresse mere i det sociale end i det resultatorienterede.
2019 kom golfen for første gang ind i Mias liv. Golfens „stiff vibes‟ gjorde, at hun tidligere havde holdt sig på afstand. Men nysgerrigheden tog over, og hun ville teste det. Golfrejsen begyndte i en golfbutik på jagt efter sine første golfsko. Men oplevelsen i butikken var ikke positiv og hendes opfattelse af, at golfen var stiv og ugæstfri blev yderligere bekræftet.
– Golfbutikken havde intet til kvinder. Den tilhørte en af Storbritanniens største kæder, men havde fjernet alt sit dametøj og alle sine damekøller.
– Eftersom jeg går meget ind for ligestilling, spurgte jeg kædens adm. dir. og begyndte kort efter at hjælpe dem mod de ændringer, jeg ville se. I dag har de tøj og køller til damer igen.
Mia dokumenterede sin rejse gennem golfverden via de sociale medier. Opslagene handlede om alt fra de første lektioner, til sociale udfordringer og præsentation af forskellige tøjkollektioner.
– Jeg indså hurtigt, at jeg hjalp andre nye golfspillere, der var i samme situation som jeg.
I dag arbejder Mia blandt andet med Adidas, TaylorMade, BMW, IMG og The R&A.
– Jeg kaldes ofte for den gladeste golfspiller på YouTube, siger hun.
Fra Adidas side ser man en stor gevinst ved at lytte til og arbejde sammen med progressive personligheder som Mia Baker. Unge personer, der både elsker, men samtidigt vil forandre golfen. Det er på linje med virksomhedens ambitioner, hvor man i stadig større grad vil vise, at det er muligt at kombinere fashion-sport med funktionelt golftøj. Det er et koncept, de satser stærkt på og som har ført til en helt ny linje, som man har døbt S2G – street to golf.
Som du kan høre på navnet, skal man kunne gå direkte fra 18. green til after work, noget som Adidas med Mias hjælp har indset, er meget vigtigt for at tiltrække den nye generation golfspillere, som måske ikke føler sig helt så godt tilpas i det traditionelle golftøj.
Virksomhedens unge og sporty image personificeres af Mia Baker, men naturligvis også af nye stjerner som Ludvig Åberg og Linn Grant. Et eksempel på den eksponering, som Adidas får, var da Linn Grant under British Open i 2024 bar det nye tøj, der er udarbejdet i forbindelse med virksomhedens nye samarbejde med Johan Lindeberg Jay3lle.
– At de bærer Adidas betyder naturligvis utroligt meget og har en vældig positiv effekt for både os og salget i Golfstore-butikkerne. De er jo meget populære og ydmyge personer, der er lette at holde af. Eftersom de spiller så godt, betyder det naturligvis, at Adidas ses vældigt meget, siger Pelle Axelsson, på Sports Backup, distributør for Adidas Golf i Norden.
– Ludvig- og Linn-effekten har stor betydning for golfinteressen i Sverige. Der tales mere om golf, folk ser mere golf og jeg tror ikke det er muligt at måle, hvor vigtigt det er, at vi har stærke spillere på herre- og damesiden. Hele branchen nyder godt af dette.