Hos Golfstore mener vi, at golf er noget af det sjoveste, der findes. For at komme i gang og begynde at spille ude på banen kræver det, at du tager et “golfkørekort” det såkaldte greencard– en slags tilladelse, der sikrer et vist niveau af spilfærdigheder og regelfærdigheder. Et greencard er beregnet til, at vi alle skal være trygge og kunne have det sjovt ude på banen.
– Hvis man får de rigtige forudsætninger fra begyndelsen, gør det rejsen lidt lettere og sjovere, siger Johan Thellmark, adm. dir. hos Golfstore.
For at tage et greencard skal du lære de grundlæggende principper inden for golfteknik, regler og etikette. At lære at svinge er en central del af processen, eftersom et korrekt sving er afgørende for at kunne ramme bolden på en måde, der gør, at den flyver langt og lige. I forbindelse med undervisningen for at få et greencard kigger vi blandt andet på kropsholdning, greb og bevægelsesmønster, det vil sige lidt mere enkle tekniske ting, der hjælper dig med at ramme bolden konsekvent og med præcision.
– Al udvikling kræver træning og al træning kræver gentagelse. Jo tidligere man gentager de rigtige bevægelser eller processer, desto større er muligheden for udvikling. Golfsvinget anses jo for at være en de sværeste idrætsbevægelser, som man kan lære, så dermed bliver kendskabet til, hvordan man svinger korrekt, desto vigtigere, og det kan en uddannet PGA-pro bedst hjælpe dig med. Man ved jo selv, hvor svært det er at ændre en forkert indøvet bevægelse, siger Johan.