- Udstyrstjek
Golfudstyr 2026 – udstyr der tales mest om denne sommer
Golfsæsonen 2026 har været hed. Minidriverens store gennembrud er nu en realitet, køller med højt loft udfordrer grænserne for, hvad en fairwaywood kan være, og …
Fortællingen om FootJoy begynder allerede i 1857, da skomageren Fredrick Packard bestemmer sig for, at han ikke længere vil arbejde for sin far i Brockton, Massachusetts. Det varer ikke længe, inden han starter som selvstændig, og i 1910 får han lokket Harvard-studenten Perley Flint til at tilslutte sig. Virksomheden, der dengang hed Field & Flint, arrangerede i 1923 en konkurrence, hvor de ansatte skulle komme med forslag til virksomhedens nye navn. En kvinde rejste sig op fra sin symaskine og råbte “FootJoy”.
Hun modtog pengepræmien på 50 dollars, og skomærket fik et passende navn.
Flint var en passioneret golfspiller, og det varede ikke længe, inden FootJoy præsenterede sin første golfsko og dermed lagde grunden til golfens i dag ældste og mest succesrige skomærke.
Denne første FootJoy-sko blev introduceret i 1923 og var en håndlavet lædersko, der var forædlet med metalspikes under sålen. Da Walter Hagen, verdenskendt for sin ekstravagance og stilsikkerhed, fire år senere førte det amerikanske Ryder Cup-hold ud i kamp på Worcester Country Club, besluttede han, at amerikanerne skulle bruge FootJoys sko.
En af hans spillere, Johnny Farrell, forelsker sig øjeblikkeligt i skoene, som han bestemte sig for også at bruge til US Open i 1928, en turnering, han vandt, efter et 36 huls langt særspil mod legenden Bobby Jones. Sejren var skoenes første officielle toursejr og blev startskuddet til noget stort. Og nu, snart hundrede år senere passerede virksomheden 8.000 sejre på touren.
Og succes avler succes.
At skoene blev brugt af Arnold Palmer, Jack Nicklaus, Gary Player og flere af de andre store stjerner var naturligvis fremragende markedsføring for FootJoy, men spillernes feedback skabte også gode forudsætninger for, at FootJoy år efter år kunne forfine deres produkter. Det er en af årsagerne til, at FootJoy den dag i dag er det mest almindelige valg blandt de professionelle til verdens bedste golfturneringer.
Golfsæsonen 2026 har været hed. Minidriverens store gennembrud er nu en realitet, køller med højt loft udfordrer grænserne for, hvad en fairwaywood kan være, og …
Callaway tilbyder i dag alt fra tourbolde til de mest krævende spillere til modeller, der hjælper begynderen med at få mere ud af hvert eneste …
Hvordan blev en udstoppet pingvin symbolet på et af golfverdenens mest ikoniske brands? Læs den usandsynlige historie bag Original Penguin – fra de amerikanske golfbaner i …