Nyheder


Ejerskabet giver Golfstore unikke fordele

Med omkring 300 butikker i seks forskellige lande er Golfstore en af Europas største butikskæder inden for golf – men det er ikke det eneste, som gør vores organisation unik. Golfstore er en 100 % medlemsejet franchisekæde, og netop ejerskabet er en af forklaringerne bag vores succes. 

"Bag enhver Golfstore-butik står en PGA-uddannet pro. Og eftersom Golfstore er ejet af medlemmerne giver det os som organisation en kolossal viden – ikke bare om golf, men også om golferne og deres behov. Hver dag, hele sæsonen, møder vi vores slutkunder på banen og på driving rangen, i løbet af lektioner og til en kort snak efter dagens runde. Det betyder, at vi opfanger mange flere – og ofte andre signaler – end dem man registrerer ved selve købssituationen i butikken. Dette giver os feedback om det, som golferen vil have, har brug for og giver os de perfekte forudsætninger for at holde os relevante. ", siger Gustaf Hansson, regionschef for Norden og en af frontfigurerne i vores nystartede salgsafdeling.

Alle stemmer er vigtige
Ejerskabet indebærer naturligvis også et delt ansvar og fælles indflydelse. Sammen fylder medlemmerne Golfstore med et attraktivt og konkurrencedygtigt indhold og alle stemmer er vigtige. 
"Medlemmernes engagement er væsentligt – vi udvikler konceptet sammen. Som medlem skal man føle, at man er en del af en større helhed, og jeg ved at relationen til varemærket og kollegaerne, både nationalt og internationalt, betyder meget", siger Gustaf. 


Vi hjælper vores medlemmer med at opnå bedre aftaler.

Gustaf Hansson tager skridtet fra sortimentskoordinator til regionschef for Norden, og bliver dermed en vigtig brik i vores nystartede salgsafdeling. Et af målene er at øge lønsomheden for vores medlemmer og give en mere individuelt tilpasset støtte til butikkerne.
"Golfstore har tilbagelagt en lang rejse. Fra at have været en mere eller mindre ren indkøbsorganisation, der tilbød medlemmerne gode produkter til gode forhandlede priser og vilkår, er vi i dag også en succesrig salgs- og markedsføringskæde, som kan præstere så meget mere", siger Gustaf. 

Vi skaber trafik i butikkerne
Der findes mange fordele, som lokker nye butikker til at blive medlem, og inden for de seneste år er markedsføringen blevet prioriteret stadig højere. Som medlem af Golfstore får du et helt inhousebureau til din disposition. 
"Golfstores centrale markedsføring skaffer trafik i butikkerne gennem hele sæsonen, men mindst lige så vigtigt er muligheden for at få hjælp med den lokale og personlige markedsføring. Det er en tjeneste, der er meget populær. Vi satser stærkt på at promovere vores Custom Fitting – endnu flere golfere opdager, hvad individuelt tilpasset udstyr kan gøre for deres spil", siger Gustaf. 

Muligheden for at skræddersy uddannelsesprogrammer
Butiksudvikling er et andet prioriteret område for vores nye salgsafdeling. Sammen med IHM Business School har Golfstore Academy, Golfstores egen handelsskole, udviklet flere uddannelsesprogrammer, som blandt andet fokuserer på at dygtiggøre personalet i butikkerne og skabe et mere effektivt salg. 
"Det kan handle om alt lige fra professionelle, der vil udvikle deres lederskab, til forhandlingsteknik og salgstræning for alle i butikken. Vi tilbyder bred support, og alle medlemmer har mulighed for at skræddersy deres træning med individuel coaching og klasseværelsesuddannelse", siger Gustaf. 


Golfstore er ny sponsor for den danske D-Tour

I 2021 bliver Golfstore titelsponsor for DGU's juniorturnering D-Tour. Samarbejdet betyder blandt andet, at Golfstore skal sponsorere DGU med præmier, og konkurrencen vil få navnet "D-Tour presented by Golfstore".

D-Tour er Danmarks største ungdomsturnering, hvor omkring 3500 spillere under 25 år hvert år deltager. Turneringen, tiltrækker spillere fra stort set alle niveauer. 

- Vi er både glade og stolte over vores samarbejde med Dansk Golf Union og D-Tour presented by Golfstore. Golfstore ligger ude ved banerne og vores medlemmer varetager ofte træningen af næste generations golfere. For os er det en selvfølge at sponsorere juniorerne, siger Johan Thellmark, adm. dir. hos Golfstore.

D-Tour presented by Golfstore begynder den 24. april og afsluttes den første weekend i september. Den er planlagt for 6 forskellige niveauer, og hver enkelt niveau afholdes på flere baner i landet.


Årets golfnyheder er her!

Golf-året 2021 byder på rigtigt mange nyheder og store produktlanceringer. Golfstores dygtige sortimentsudvalg har som altid gjort et godt stykke arbejde og har udvalgt de bedste produkter i hver enkelt prisklasse. Vi lader Alexander Anderson, Commercial Manager hos Golfstore, vise os vej gennem nogle af årets mest spændende nyheder. 

Hvilke tre nyheder er efter din mening årets mest spændende?
"Det første, der falder mig ind, er Pings nye G425-serie med drivere, fairwaywoods, hybrider og jern. De har finjusteret en masse detaljer og blandt andet lavet en rigtig smart driver, G425 Max. 
Så skal jeg jo også nævne Cobras nye Radspeed-serie med metalwoods og jern. I efteråret lancerede Cobra markedets første 3D-printede putter, en kølle, der kun blev produceret i 500 eksemplarer og blev udsolgt med det samme. 3D-teknologien vender nu tilbage i de nye Radspeed-jern med en 3D-printet komponent i konstruktionen, der gør køllerne meget mere tilgivende. 
Til sidst vælger jeg Titleist nye Pro V1. Verdens mest spillede bold bliver opgraderet hvert andet år. Den nye Pro V1 lover lavt spintal, højere boldhastighed og en forbedret følelse i nærspillet."

Årets store trend?
"Elvogne, uden tvivl. Vi oplevede en enorm interesse for elvogne allerede i fjor, og jeg er sikker på, at trenden er i vækst. I mange konkurrencesammenhænge er elvognen allerede en selvfølge, og man regner med, at den sparer dig for 2-3 slag pr. runde. CT6 fra PowaKaddy er et eksempel på en rigtig kompakt og smidig vogn, formodentlig den mindste på markedet."

Hvilke nyheder ser vi på skohylden?
"Premiere Series er en helt ny designlinje fra FootJoy. En moderne/classic-sko med masser af funktion, der findes til både damer og herrer. FootJoy introducerer også Stratos, som fokuserer kraftigt på komfort. Fra Puma kommer blandt andet den sporty Ignite Fasten8, og Adidas satser fortsat på holdbarhed, når det handler om både sko og tøj. I år lancerer de for eksempel EQT, en lækker løbeinspireret golfsko med retrofølelse, fremstillet af genbrugt materiale."

Og når det handler om tøj?
"Her er holdbarhedstrenden ekstra tydelig. Lige som i de tidligere år har vi udvalgt et komplet og stærkt sortiment med produkter fra de bedste leverandører. Nyt i år er samarbejdet med G/FORE – et smart premiumvaremærke med moderne design, som stikker ud og er om sig."

Hvilken af årets nyheder glæder du dig selv mest til at bruge på banen?
"Der findes så meget nyt og spændende i år, så det er svært at vælge. Og der findes mange nyheder, jeg ikke har nævnt her – de nye Apex-jern fra Callaway, for eksempel. Dem vil jeg gerne teste!”


Dansk pioner vender tilbage igen efter 14 år.

Brian Amossen bliver Golfstores 240. medlem, når han nu vender tilbage til os igen, efter at have arbejdet 100% som træner og klubchef i en lang række år. Og det er vi naturligvis rigtigt glade for! Brian var en af drivkræfterne bag Golfstore, da de startede op i Danmark i begyndelsen af 1990'erne, og var senere medlem af vores bestyrelse gennem hele ti år! Skønt at have dig tilbage Brian! 

– Tak, det føles helt naturligt for mig at slutte mig til Golfstore nu, hvor jeg skal til at åbne min egen shop igen, siger Brian. 

Nu er han tilbage som Head-pro i Fredrikssunds Golfklub i Nordsjælland, klubben hvor han havde sin Golfstore-butik, som han forlod for 14 år siden. 

Meget ved Golfstore ligner nok sig selv, men en af de nye ting, der er kommet, er det nye uddannelsesinitiativ, som vi laver nu med Golfstore Academy. Og Brian kan ikke pointere nok, hvor vigtigt det er: 

– At være pro og drive en shop handler ikke bare om, at man kan lære andre, hvordan man svinger en kølle. Det kræver også, at man ved, hvordan man skal varetage sin forretning, siger Brian hvis job som klubchef har givet ham værdifuld viden om, hvor vigtigt det er at have styr på budgetterne og lønsomheden.  

– Derfor er det meget positivt, at man som medlem i Golfstore har mulighed for at tilegne sig viden, der også vedrører selve forretningsaktiviteterne. Ikke mindst i disse tider! 


2020 – et år, der vil gå over i historien

2020 har på mange måder været et historisk år, der nu er slut. Vi har skulle sætte os ind i nye ord og begreber som social distance, coronatilpassede aktiviteter og selvisolering. Lande har lukket ned og rejseaktiviteter er mere eller mindre indstillet på grund af Covid-19, der har spredt sig i hele verden. Vi har måtte tilpasse og omstille os. Pandemien har påvirket os alle og vi lider med alle, der er blevet ramt og har mistet deres kære på grund af virusset.

En gennemgang af golfåret af os hos Golfstore plejer at indeholde overvejelser om, hvordan vejret har påvirket vores golfbaner, produktnyheder, antallet af golfere i Sverige, og hvordan det skal lykkes os at øge interessen for sporten og nå ud til nye unge golfere. Alt dette er stadig relevant, men overskygges af coronapandemien, der har ramt alle i hele verden på en eller anden måde.

Vi ser tilbage på et år, hvor vi har balanceret mellem fortvivlelse og håb. Set fra et virksomhedsperspektiv oplevede vi i begyndelsen en frygt, lige som mange andre virksomheder, for at leverancer fra Asien skulle udeblive. Herefter begyndte lande i Europa at lukke ned, og så forstod vi, at det kunne gå ud over golfspillet og i sidste ende vores medlemmer. 
Da vi har aktiviteter i forskellige dele af Europa, har vi set hvor forskelligt, pandemien har berørt vores markeder. 

Set i bakspejlet ser vi, at Sverige og Norge har oplevet en stor fremgang i antallet af nye golfere, rekordmange spillede runder og et højt pres på deres golfbaner. Dette er naturligvis noget, som vi hos Golfstore og som vores medlemmer i disse lande har kunnet drage nytte af og er taknemmelige for.
I Tyskland, Østrig, Holland og Danmark er golfen blevet ramt hårdere af nedlukninger i årets løb.
Men gennem kreativitet og tydelig kommunikation er det også her lykkes os at vende en stor nedgang til positive resultater. Vores medlemmer har tilbudt træning hjemme i golfernes haver ved hjælp af net og nytænkende øvelser, tilbudt drive-through fra golfshoppen, når golfklubben har været lukket og meget mere. 
Uanset land har det glædet os at se, at forbrugerne støtter den lokale shop i deres hjemmeklub, og vi oplever, at de fleste har båret over med lange leveringstider, som vi stadig har kæmpet med.  

Nu har vi taget afsked med 2020, og 2021 har taget sin begyndelse. Jeg tror, at det bliver et år, hvor vi skal tilpasse os efter den yngre generation, der trådte ind på golfscenen i løbet af sidste år. De ser på golf på en anden måde, end vi er vant til. De spiller golf, fordi det er socialt og sjovt, og har ikke det samme tilhørsforhold til klubben som mange andre. Desuden køber de meget på nettet og gerne brugt. Et andet segment er nybegyndere generelt, som har en anden købsadfærd end de etablerede golfere. De skifter udstyr hurtigere i takt med, at de hurtigt udvikler deres spil og behov. Men det er vi forberedte på.

To ord, som jeg tager med mig fra 2020 er kreativitet og kommunikation, og jeg tænker ofte på, hvor vigtige disse ord har været for os hos Golfstore. At tænke kreativt og tydeligt kommunikere det rigtige budskab til den rigtige person og målgruppe, uanset om du er medlem eller slutforbruger, har hjulpet os i løbet af dette anderledes år. Det har været en vigtig lærdom, som vi vil udvikle mere i løbet af 2021.

Til sidst vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke alle vores medlemmer og jer golfere og ønske alle et godt nytår. 

 Johan Thellmark
Adm. dir.
Golfstore


Unikt samarbejde for verdens første 3D-printede golfkølle

Cobra og Hewlett Packard indledte for to år siden et samarbejde med henblik på at fremstille golfkøller ved hjælpaf 3D-printere. Nu er verdens første seriefremstillede 3D-printede golfkølle kommet: putteren Cobra SUPERSPORT 35. Dette er dog blot begyndelsen, 3D-teknikken tilbyder helt nye muligheder for at udvikle golfkøller.

Cobra er en af golfens mest innovative virksomheder, og Hewlett Packard det samme inden for printere og 3D-printere. For to år siden indledte de et innovativt samarbejde med målsætningen om at udvikle fremtidens måde at bygge golfkøller på. 3D-printere tilbyder nemlig helt nye muligheder for at maksimere præstationen i forhold til vægt – lige netop det som alle golfvirksomheder arbejder på at få til at lykkedes.

– Vi har samarbejdet med HP og Parmatec og anvendt deres Meta Jet-teknik for at udvikle vores nye putter Cobra SUPERSPORT 35. Vi kunne straks se fordelene ved 3D-printere, og det handler om mere frihed til at designe produkterne, at det er lettere at finjustere og ændre konstruktioner, og ikke mindst at slutresultatet bliver det samme hver gang. 3D-printere er en revolution, ikke bare med hensyn til, hvordan vi kan udvikle og producere golfkøller, det vil blive en revolution for hele sportsbranchen, siger Jose Miraflor, der er Vice President of Marketing hos Cobra Golf.

Fordele ved 3D-printede køller

Generelt kan man sige, at der findes tre fordele ved 3D-printede køller. Du kan maksimere vridningsfastheden, idet du kan fremstille og udvikle væsentligt mere komplekse konstruktioner, vægten minimeres og præcisionen bliver væsentligt bedre sammenlignet med nutidens køller.

Traditionel fremstilling af golfkøller begynder med et stykke metal, hvor du på en eller anden måde fjerner materiale for at koncentrere vægten der, hvor du vil have den. Med 3D-printere er det stik modsat. Her begynder du med ingenting, og fylder materiale på, hvor du har behov for det. Cobra og HP har udviklet en gitterkonstruktion med smalle stivere i alle mulige retninger for at maksimere vridningsfastheden og minimere vægten.
En anden stor fordel er, at det er utroligt enkelt og det går hurtigt at udvikle en ny prototype eller foretage finjusteringer, eftersom der ikke kræves værktøjer eller støbeforme. Det er "bare" at tegne en ny konstruktion i computeren og trykke på "Udskriv".

På samme tid, som det tager at udvikle en første prototype med traditionelle metoder, kan Cobra nu teste ti, måske 20, prototyper og naturligvis bliver slutresultatet derved bedre. Du får desuden produktet ud på markedet væsentligt hurtigere.
– Vi begyndte at kigge på 3D-printere for måske otte, ti år siden og troede, at der skulle gå 15–20 år, inden de kunne fremstille produkter, der fungerede til golf. Her sidder vi mindre end et årti senere, og vi har det første produkt færdigt, som golfere over hele verden kan teste, siger Mike Yagley, Cobras Vice President of Innovation og AI.

 

Verdens første 3D-printede golfkølle

Cobra SUPERSPORT 35 er fremstillet med HPs Metal Jet Printer og udskrevet i et stykke 316 rustfrit stål. Via den avancerede gitterkonstruktion får den en ekstremt let, men vridfast krop og kan placere vægt bag slagfladen og ude i hjørnerne for at opnå både stabilt rul og højt MOI. Desuden er putterne forsynet med et insert fra SIK Golf, der har en patenteret slagflade med fire forskellige lofts, som giver det samme rul, uanset om du slår på bolden nede- eller oppefra, når du putter.
– Denne putter er den første af sin slags og er et lysende eksempel på den banebrydende design- og produktionskapacitet ved HPs Metal Jet 3D-teknik, siger Uday Yadati, global chef for HP Metal Jet.

En af partnerne i SIK Golf er Bryson DeChambeau, der for nylig vandt US Open med Cobras ONE Length-køller, og som regnes for at være en af verdens bedste puttere.
– Jeg har oplevet store succeser i årenes løb med min SIK-putter og blev vældigt glad over samarbejdet mellem SIK Golf og Cobra, men også for Cobras ambitioner om at udvikle en ny måde til at fremstille udstyr, siger Bryson DeChambeau.

Mere undervejs

Det er blot begyndelsen ifølge Martin Willners, Nordic Marketing Manager Cobra Puma Golf. Allerede i 2021 vil Cobra lancere yderligere to produkter med 3D-teknik. Hvilke kan I være de første til at læse på Golfstore.dk.
Kigger vi længere ind i fremtiden, forudser Martin Willners, at 3D-printede køller vil påvirke måden, som vi udvikler og fremstiller køller på, på flere forskellige måder.
– Tag f.eks. Custom Fitting. Her tror jeg, at vi vil kunne lave tests og printe skræddersyede køller direkte til kunden på stedet. Hvornår det bliver muligt er svært at sige. Men det kommer, det er jeg sikker på.  

COBRA SUPERSPORT 35

Cobra SUPERSPORT 35 er fremstillet med HPs Metal Jet Printer og udskrevet i et stykke 316 rustfrit stål. Putteren er forsynet med et Lamkin Sinkfit Smart Grip med Cobra Connect.

Kort film om teknikken, og hvordan putterne ser ud:
Klik her
(55 sek.)

Bryson om 3D-printning:
Klik her
(2,29 min)


Latest news from Callaway

Nye spilforbedrende Big Bertha B-21 har generøst offset, der modvirker slice og Callaways mest avancerede tekniske finesser, som giver dig mere længde.

Fås i butikkerne fra den 10/9.

Læs mere her, Big Berta B-21 Jern

Læs mere her, Big Berta B-21 Hybrid

Læs mere her, Big Berta B-21 FW

Læs mere her, Big Berta B-21 Driver


T-SERIES & VOKEY SM8 – ALL BLACK

Titleist lancerer nu en spændende udgave af SM8 og T-Series nemlig All Black. Jernene kan kun bestilles som Custom ordre og antallet af jernene “på lager” er begrænsede. Kontakt din nærmeste Golfstore butik, Først – til – mølle...

SM8 All Black – kan bestilles allerede nu. Levering fra d. 28. august

T-series Black – kan bestilles fra d. 13. august. Levering fra d. 28. august.


Latest news from TaylorMade

New P•770 is more compact than P•790 and has a shorter leaf, a thinner top line and a narrower sole. The forged and hollow construction with SpeedFoam provides explosive ball speed and forgiving properties.

Available in stores from 4/9.

Læs mere her, P•770

Læs mere her, P•790


Ping Heppler

En længe ventet nyhed. Putte serien Heppler, leverer et blødt træf, et stabilt greb samt et attraktivt design.

Læs mere her


Cobra Speedzone driver

Cobra lancerer efterfølgeren til succés driveren F9 fra 2019, den F1-inspirerede Cobra King SpeedZone med Infinity Face. Kommer til din Golfstore-shop den 17. januar.


Kickstart sæsonen med en Cobra Custom Fitting

Book en Custom Fitting Lesson™ allerede i dag! Her finder du din Golfstore-butik.


Wilson Driver vs. Driver 2

Følg TV-serien, hvor Wilson Golf anvender et dokusoapformat til at udvikle deres seneste driver. 14 hold konkurrerer mod hinanden for at præsentere et vindende koncept for en jury, som består af en golftosset hockeylegende, en udstyrsspecialist og Wilson Golfs administrerende direktør. Serien består af 7 afsnit, og finalen sendes den 13. november. Det vindende hold får $250.000, og salget af deres driver begynder dagen efter det sidste afsnit, den 14. november.

Episode 6: Celebrity Pro-Am

Episode 7: Winner Takes All