En stjerne i nord

I år 2005 gik den dengang 16-årige Rory McIlroy banen rundt på 61 slag i dårligt vejr. Til sommer kommer han tilbage til Royal Portrush i Nordirland for at vinde verdens ældste turnering – The Open. Interessen grænser til det hysteriske …

Knapt var Francesco Molinaris sidste put landet i koppen på Carnousties 18. hul sidste sommer, før golfverdenen rettede blikkene mod Royal Portrush i Nordirland. Interessen for årets udgave af verdens ældste turnering begynder at grænse til det småhysteriske.

Allerede i august sidste år var billetterne udsolgt. Årets The Open bliver noget helt enestående: For første gang i 67 år vender verdens ældste turnering tilbage til Nordirland og Royal Portrush.


R&A mener, at billetsalget havde overgået enhver forventning.
Den seneste turnering, der blev spillet på Portrush var i 1951.
Det er den eneste gang siden 1860, at en af de 148 turneringer er blevet spillet uden for det britiske fastland.
Dengang fik vinderen, Max Faulkner, 300 pund. Til sammenligning vandt Francesco Molinari 1.625.387 euro for sit tålmodige slid på Carnoustie sidste år.
I 1951 hed det store hjemmebanehåb Fred Daly. Han sluttede på en fjerdeplads efter en regnfuld turnering. Årets nordirske håb er naturligvis Rory McIlroy, som har et helt specielt forhold til Royal Portrush. I 2005 gik den dengang 16-årige Rory 11 under par – 61 slag – på den udfordrende bane. Banerekord!
Banen er naturligvis en af hans absolutte favoritter, og han har længe haft fokus på at toppe formen, til de fire dage i juli 2019.
Portrush er en lille by. Her bor der kun 7.000 indbyggere. Men i det seneste år har stemningen været forventningsfuld og livlig. Den lille by har mindet en hel del om en byggeplads. Der er meget, som skal fikses, inden man kan huse en så stor turnering som The Open.
Det gælder ikke bare byen og dens infrastruktur, men også banen.

Royal Portrush anses af mange som en af verdens 20 bedste baner, og den findes på mange golfspilleres "bucket list". En bane man skal spille, inden man dør.
Det er en af de smukkeste baner i verden, og en af dem, der er omgærdet af mest romantik. Den ligger ved det nordlige Atlanterhav og særligt banens femte green ligger lidt udfordrende, når efterårsstormene hærger.
Men på trods af banens berygtede storhed har man været tvunget til visse forandringer for at kunne klare en så stor turnering som The Open.

Det er sagt om Portrush, at banen består af 17 fantastiske huller – og så det 18.


Visse personer har også ment, at det 17. hul har været det svage led i en ellers stærk kæde.
Nu er de huller forsvundet for at give plads til en sponsorby, og erstattet af to nye huller, som bliver banens syvende og ottende, designet af Martin Ebert. Syvende har en forhøjet tee og spilles over et område som tidligere blev anvendt af klubbens anden bane, Valley Course.
Desuden er der blevet bygget fem nye bunkere, hvilket øger det samlede antal på banen til 64.
Banen er også blevet forlænget med 180 meter og er nu 6.690 meter fra backtee.
"Det har været et af de mest spændende projekter, jeg nogensinde har arbejdet med", siger Ebert.
"Banen og omgivelserne er helt fantastiske. Alle Open er specielle, men jeg tror virkelig, at denne vil tage folk med storm. Hvis vi får lidt sol – og lidt vind for at udfordre spillerne – så vil det blive spektakulært med havet i baggrunden.
Ebert blev kontaktet af Portrush allerede inden amatørmesterskabet 2014. Dengang skulle de bruge nye backtees. Det medførte, at Ebert udarbejdede en plan, som han viste til R&A – et forslag, som gjorde det muligt for banen at vende tilbage til The Open-rotationen.
Ebert erkender, at han følte et pres for at levere noget godt. Den oprindelige bane er anlagt af Harry Colt.
"Jeg er meget er bevidst om, at jeg foreslog ændringer af et af Harry Colts mesterværker og en bane som rutinemæssigt og velfortjent var blevet hyldet i alle årenes løb. Bernard Darwin skrev en- gang, at Colt i Portrush havde "bygget et monument over sig selv, som var stærkere end messing", så jeg var velvidende om banens omdømme."
"Jeg var også tvunget til at overbevise klubbens medlemmer om, at dette ikke var en revolution, men snarere en evolution. Ved at anvende historiske dokumenter viste jeg, hvordan banen havde forandret sig i tidens løb. For eksempel var det gamle 18. hul engang banens andet hul, dengang lå klubhuset inde i byen."
Royal Portrush skrev historie i 2012, da der blev spillet Irish Open på banen. 112.000 personer besøgte banen i løbet af de fire turneringsdage, hvilket var en rekord på Europatouren. Billetterne var udsolgt, inden turneringen var i gang.
I 2015 kom der 230.000 besøgende til The Open på St Andrews.
Spørgsmålet er, om der slås en ny publikumsrekord i Nord- irland til sommer.


Gå ikke glip af: Royal Portrush

Royal Portrush ligger ca. 100 km fra Belfast. Er man i området bør man selvfølgelig spille på banen. Men gå heller ikke glip af…

Old Bushmills Whiskey Distillery – I den lille by Bushmill ligger der et destilleri, der begyndte sin virksomhed 1608.

The Giants Causeway – Et meget mærkeligt naturfænomen. Giant’s Causeway er et område, hvor flere end 40.000 sorte polygonformede basalt-sten skyder op af jorden, et resultat af et underjordisk vulkanudbrud for omkring 60 millioner år siden.

Thompson Dock – I Belfast ligger banen der, hvor verdens mest berømte fartøj blev bygget – Titanic. Det er nok tvivlsomt om det er en merit, men her ligger i dag et museum, som kostede en milliard at bygge: Titanic Belfast Experience.