alt text

TILGIVENDE TOUR-JERN FRA PING. DET NYE I59 ER KOMMET!

Ping har gennem mange år gjort sig bemærket med at levere udstyr i topklasse, og de har mange trofaste følgere, der overvåger alle deres lanceringer. Denne skare tilhører vi også, og ikke mindre end 5 års ventetid er ovre nu, hvor Ping i59 (afløseren for Pings tour-jern iBlade) endelig er kommet! Golfstores sortimentsudvalg har kigget nærmere på Ping-jernene, som ikke så forbavsende havnede direkte i mange Ping-spilleres bag på de forskellige golftours!

P SOM I PRÆCISION
Som allerede nævnt afløser Ping i59 altså det klassiske jern iBlade, hvilket betyder, at det skal udfylde tomrummet mellem i210 (tilgivende cavity back-jern af midsize-model) og Blueprint (en rendyrket smedet bladekølle for dem med boldtræf i absolut verdensklasse). Det er altså jern til dig, der søger enestående følelse og kontrol, men som ifølge Ping nu også får de tilgivende egenskaber med i købet. Ifølge Patrik Bäckbom fra Ping skal det nye i59 levere de samme tilgivende egenskaber som i210-jernet, men i et mindre og mere tour-inspireret køllehoved. Og hermed er Pings udvalg af jern komplet, så alle kategorier af golfere kan finde deres favorit i deres sortiment.

TILGIVENDE EGENSKABER, EN DEL AF PINGS DNA
Lige siden 1959, hvor Karsten Solheim grundlagde Ping i Phoenix Arizona, har virksomheden arbejdet med fuld overbevisning om, at golfkøller gennem forskning, ingeniørvidenskab og teknologi kan gøres mere let spillende og brugervenlige for endnu flere golfere. Så her næsten omkring 60 år senere kan vi blot konstatere, at det nye i59 har samme DNA indbygget i hvert køllehoved. Det er helt enkelt et mere let spillende jern i sin kategori, men det er stadig en kølle, der kræver både sin spiller og boldtræf ved de allerfleste slag. Hvis du søger køller som i første omgang leverer følelse, spin-kontrol og absolut præcision i alle placeringer, vil du ikke blive skuffet. Men søger du derimod længde, bør du måske søge i en anden retning, selvom Ping gennem Custom Fitting tilbyder både Power Loft (mindre loft for mere længde og mindre spin) og Retro Loft (højere loft for den ægte feinschmecker ) som tilvalg. Standardloftet på Ping i59 7-jern er 34° – hvilket er ret beskedent i forhold til de moderne mål.

TEKNISKE (SMÅ) MIRAKLER
Det nye i59 har en præcisionsfremstillet smedet multimaterialekonstruktion bestående af tre dele, og hele fremstillingsprocessen er 100 % kontrolleret for at sikre, at hver eneste kølle gør lige præcis det arbejde, den er designet til. Køllehovedet der er smedet i 1025-kulstål er forsynet med en helt nyudviklet kerne af aluminium (AlumiCore™) samt en laserfræset slagflade med Pings nye MicroMax™ Grooves. Sidst men ikke mindst har køllen selvfølgelig Pings roste og vandafvisende finish "Hydropearl 2.0". Nævnte vi også, at Ping i59 har strategisk placerede tungstensvægte i både tå og hæl på det elegante lille køllehoved?

Mange smukke ord, men hvad betyder alt dette egentlig for os golfere? Det har vi naturligvis testet, og alt vil snart blive mere indlysende. Ping i59 er som sagt et jern, der trods de tilgivende egenskaber kræver sin spiller. Det er et lille og kompakt køllehoved, hvilket bedre spillere ofte søger, men som sin størrelse til trods alligevel rummer innovativ og spilforbedrende teknik. MicroMax™ Grooves betyder, at det er lykkedes Ping at klemme 4 ekstra riller ind på slagfladen, hvilket medfører konsekvente spin-tal for absolut kontrol i hvert slag. Letvægtskernen AlumiCore™ medvirker til en blød følelse i slaget, og at gemt vægt nemt kan fordeles i køllehovedet, hvor den giver mest hjælp ved slag uden for køllens sweet spot. Det kan mærkes ved vores testslag, men du skal ikke regne med mirakler, hvis din boldkontakt kommer alt for langt væk fra bladets centrum. Læg dertil "Hydropearl 2.0", finishen som minimerer de negative effekter ved fugt og vand og svære situationer i våd rough, og du har et komplet spilforbedrende jern – til den bedre spiller.

PIONERER INDEN FOR CUSTOM FITTING
Ping var tidligt ude og pege på vigtigheden af personligt tilpassede golfkøller og tilbyder en overflod af skafter og tilpasningsmuligheder, når du afprøver dine nye køller. Hvis du har kig på det nye Ping i59, kan vi ikke pointere nok, hvor vigtigt det er, at booke en Custom Fitting Lesson™ hos din Golfstore-Pro. Det er ikke køller, man tager chancer med helt enkelt. Ping i59 er (hvis det ikke allerede er fremgået), vidunderlige jern til dig, der er en dygtig golfer, kan forme dine slag og ved nøjagtigt, hvad du ønsker dig af dine jern og dine resultater. Eller i det mindste er godt på vej derhen.

Relaterade Golfstories

Choose store/club/pro

    Tak for din forespørgsel. Produktet er lagt i indkøbskurven.

    Til min forespørgsel