alt text

Stål eller grafit i jernene

Hvis du spiller med 14 køller i din bag vil vi gætte på, at mindst fire af køllerne er udstyrede med grafitskaft. Drivere, fairwaywoods og hybrider sælges i dag med grafitskaft som standard, og de fleste golfere ville nok aldrig finde på at udskifte dem med stålskaft. Også Utility-jern, eller driving irons, som de også kaldes, leveres med grafitskaft som standard for at gøre dem mere spilbare for en større kategori af golfere. Anderledes forholder det sig med vores jernsæt. Her er det mere jævnt fordelt mellem stål- og grafitskafter selv om et grafitskaft ofte koster lidt ekstra. Vi oplever også, at en større andel af kvindelige golfere vælger grafitskaft som standard. Men hvilken forskel er der egentlig, hvilke skafter skal man satse på i sit jernsæt? Følg med, når vi prøver at opklare, om grafitskafter til jern kan være noget for dig!

Mindre vægt, højere fart
En af de store fordele ved kompositmaterialer, som grafitskafter er lavet af i dag, er den lette vægt. Udviklingen af grafitskafter er nået så langt, at skafterne desuden kan fremstilles, så de bliver lige så stive og stabile som stålskafter. Fordelen ved et let skaft er, at det kræver mindre energi at svinge køllen hurtigt. Højere køllehastighed betyder også potentielt længere golfslag, og at det kan blive enklere at få bolden op i luften, hvilket igen betyder, at bolden standser lettere på greenen.

​En anden populær fordel, der kan tilskrives grafitskafternes egenskaber, er evnen til at dæmpe vibrationer i slagøjeblikket. Golfere, der døjer med problemer med ryg- eller ledskader, plejer således at synes, at det er mere skånsomt for kroppen at svinge med grafitskafter. For dem bliver grafitskafter helt enkelt en forudsætning for at kunne spille smertefri golf på 18 huller. Hvis du er bevidst om, at du plejer at være øm i håndled, ryg eller arme efter en golfrunde, kan et grafitskaft måske være noget for dig.

Burde alle ikke spille med grafitskaft?
I takt med at grafitskafter har udviklet sig mere og mere, oplever vi, at flere golfere, og også tourspillere, reelt går over til grafit til deres jern. I dag findes der også grafitskafter, hvor der væves stålfibre ind i konstruktionen, som en form for hybrid mellem stål- og grafitskafter. Tanken er, at de positive egenskaber i de forskellige materialer, skal supplere hinanden og appellere til flere kategorier af golfere. 
​Men det er langt fra alle, der sætter pris på grafitskafternes egenskaber, og her er det ofte følelsen, der spiller ind. Man oplever måske mindre respons og feedback, og somme tider dårligere kontrol – hvilket er egenskaber, som gode spillere stoler vældigt meget på, som de ganske enkelt ikke vil gå på kompromis med. Grafitskafternes lavere vægt kan også påvirke faktorer som f.eks. timing og evnen til at fornemme køllehovedets position gennem svinget – specielt hvis den pågældende spiller allerede er i besiddelse af mere end tilstrækkelige fartressourcer i sit sving. Hvis en spiller har et ujævnt og aggressivt tempo i sit sving, er stålskaftets egenskaber som f.eks. højere vægt og tungere følelse ofte gavnlige faktorer.

​Også udviklingen af stålskafter er i konstant vækst, og i dag kan mange skaftproducenter fremstille utroligt lette stålskafter, for at appellere til spillere, der holder af følelsen af stål, men som af forskellige årsager ikke vil have alt for tunge skafter - faktorer som tempo og svinghastighed spiller også ofte ind her.

Test og vurdér med din Pro
Hvis vi har vakt din nysgerrighed eller du aldrig har givet dig selv chancen for at teste, hvad de forskellige skafter kan gøre for din golf, så kan en personlig afprøvning virkelig anbefales! Spørg din Golfstore-Pro om, hvilke forskellige typer skafter du kan teste, eller hvorfor ikke booke dig ind på nogle af vores leverandørers demo-dage, næste gang de besøger en golfklub i nærheden af dig? Med det rette udstyr bliver spillet både sjovere og lettere. Og den regel gælder, uanset om du svinger køllen som en tour-prof eller som en nybegynder! Held og lykke!

Relaterede Golfstories

Choose store/club/pro

    Tak for din forespørgsel. Produktet er lagt i indkøbskurven.

    Til min forespørgsel