alt text

SEJE WEDGES TIL HÅBLØSE SITUATIONER

De fleste af os kan nok genkende de situationer, hvor vi ved, at nu "må jeg bare" ramme helt rigtigt for at redde situationen. At ligge kort før green med en åben bunker mellem dig og flaget, vel vidende om at kun et perfekt flop-slag med din wedge med det højeste loft kan redde hullet.

Eller når bolden ligger, så den knap er synlig i høj våd rough, og vi alt for ofte bare svinger og håber på det bedste. Kølleproducenterne er dygtige til at genkende de situationer, som vi almindelige golfere oftest har problemer med. Og måske endnu dygtigere til at levere udstyr som – rigtigt anvendt – faktisk kan understøtte de golfslag, som også dem med den største selvtillid gruer for. Vi taler selvfølgelig om specialwedges, og hvorfor du burde mangle sådan en i din bag – hvis den ikke er der i forvejen?

KÆRT BARN HAR MANGE NAVNE
Full-toe, full-face, hi-toe – de fleste af vores leverandører har deres egen variant af wedges med riller over hele slagfladen, og i sidste ende gør deres wedges stort set det samme arbejde. Hvilken af disse, der bliver din favorit, kan vi ikke svare på, men hvorfor du bør forsøge at finde en, som du virkelig kan lide, er let at argumentere for. Det handler ikke bare om almindelige wedges, der har fået riller over hele slagfladen – og så var det tilstrækkeligt. Nej, det er faktisk køller, der har fået en anderledes vægtfordeling, form og ofte en overfladebehandling – alt sammen for at give dig så meget hjælp som muligt til at udføre slag, som kræver noget ekstra.

Når vi åbner bladet ordentligt op med en almindelig wedge for f.eks. at slå et meget højt og kontrolleret slag, er der altid risiko for, at bolden får kontakt højere oppe på køllens tå, hvor vi normalt hverken har riller, eller særlig meget tyngde bag køllehovedet. Resultatet kan blive en "slider", hvor køllen ganske enkelt glider under bolden uden tilstrækkelig friktion, og at bolden derfor ikke kommer nogen vegne. Forfærdeligt, men det er her, hvor specialwedgene kommer ind i billedet. Med specialudviklede riller og raw face-teknologi (slagflade, der ruster med tiden) for maksimalt bid, og tyngdepunktet mere ud mod tåen får du ekstra hjælp, så du får succes med alle typer udfordrende wedgeslag, hvor vi har brug for at åbne bladet op. Her kommer også køllens bounce i spil (vinklen mellem køllens sål og jorden) og vi kan ikke pointere nok, hvor vigtigt det er at afprøve det rigtige bounce for dit sving!

TO FANTASTISKE NYHEDER
I efterårets lidt koldere og ofte våde betingelser synes vi, at der er al mulig grund til at tage en specialwedge med i baggen. Et forslag er at udskifte din normale sandwedge eller lobwedge med en specialwedge, der kan tilbyde lidt ekstra hjælp i svære situationer. Måske kan den også hjælpe dig med at turde være mere kreativ og ekstra modig?

For hvem ville mon ikke ønske sig at kunne slå de der dejlige kunstslag, når det virkelig gælder, og imponere sine medspillere endnu mere? To af sortimentsudvalgets favoritter kommer lige nu fra Callaway og Cleveland – leverandører der begge har lanceret deres egen version af denne type wedges. Callaway Jaws Full Toe har aggressive Jaws-grooves, der gør den til en rigtig spinmaskine. 

Clevelands smukke wedge RTX Full-face har UltiZip-grooves over hele slagfladen, der er varmebehandlet for at kunne holde længere, og leverer spin og kontrol med tiden. 

OPDAG DIN FAVORIT I DIN NÆRMESTE GOLFSTORE-BUTIK!

Relaterade Golfstories

Choose store/club/pro

    Tak for din forespørgsel. Produktet er lagt i indkøbskurven.

    Til min forespørgsel