alt text

PUTTER

Mallet eller blad-putter?

Det nærmeste, de fleste af os kommer tourspillernes velsmurte golfsving, er når vi ser golf på TV. Mange slag med både wedges, jern og drivere ser for det blotte øje ud til at være udført med en stort set temmelig ensartet bevægelse, uanset hvem der slår til bolden. Der findes ganske vist spillere med unikke og personlige svingbevægelser, men hvis vi skal generalisere lidt, så har proffernes svingteknik ofte mange fælles træk; De tager køllen bagud i svingniveauet, og lader køllen komme ned på næsten samme niveau igen, inden køllehovedet til sidst rammer bolden. Køller, der anvendes fra fairway, ser desuden forholdsvis ens ud, selv om fabrikat og model naturligvis adskiller sig en del mellem de forskellige spilleres udstyr.   

Men der findes også en anden del af spillet, hvor både udstyr og teknik kan adskille sig rigtigt meget. Her kan præferencer som vægt, udseende, farve, stil og sågar overtro styre en tourspillers valg af kølle. Vi taler naturligvis om at putte – og om de mange forskellige typer puttere, køllehoveder og modeller, som vi golfere kan vælge og vrage mellem i vores jagt på at sænke flere put. I denne artikel vil vi dele vores tanker omkring de to mest almindelige kategorier af puttere, nemlig bladputtere og mallet puttere, og forsøge at opklare, hvorfor man som spiller, måske foretrækker den ene frem for den anden.

Hvad kendetegner en mallet putter?
Du genkender først og fremmest en mallet putter på køllehovedets velvoksne størrelse. Formen på hovedet er ofte afrundet, men det er også almindeligt med firkantede former eller det mere klassiske halvmåneformede putterhoved. Teorien bag fordelene ved et større hoved er, at vægtfordelingen kan flyttes over en større flade for at skabe balance og modstand over for vridning ved slag uden for bladets centrum, og dermed skabe stabilitet i slaget. Branchetermen for vægtflytningsmetoden kaldes for "perimetervægtning", og det er den, der bidrager til, om vi oplever køllen som tilgivende, at køllen har det, vi plejer at kalde for et stort "sweet spot", som hjælper med at starte bolden mere mod det tænkte mål, selv om vi ikke rammer bolden i centrum af køllen. En anden fordel, som et større putterhoved tilbyder, er, at den generøse overflade giver mulighed for et mere anderledes design som hjælpemiddel for spillerens sigte. Et klassisk eksempel på dette er Odysseys 2-ball putter, der med sine to golfboldslignende cirkler på oversiden af putterhovedet, hurtigt blev populær.

Moderne mallet puttere har ofte forskellige kombinationer af linjer, farver og materialer, som sigtehjælpemiddel. Disse puttere plejer generelt at tiltale spillere, der har en relativt lige put-bevægelse, men flere og flere producenter har i de seneste år udviklet mallet puttere, der også passer til dem, der har mere bueformede put-bevægelser. Til denne kategori af puttere bør vi også medregne "fangmodeller" dvs. putterhoveder, der har det, som bedst kan beskrives som to vinger på siderne af køllens slagflade.

Bladputtere – kun for proffer?
Bladputtere er måske nok proffens valg af putter, og der findes sikkert mange inkarnerede golfere, der mener, at en bladputter er det eneste rigtige – uanset om køllen hjælper dem eller ej. Forklaringen kan være, at golf er en sport med lange og mange traditioner, og designet af moderne bladputtere kan mange gange henføres til de køller, der blev anvendt ved spillets begyndelse. Dette selv om materiale og konstruktion naturligvis har udviklet sig markant siden dengang.

Designet på hovedet er ofte ukompliceret, ganske langt og smalt og uden alt for meget dekor, hvilket tiltaler spillere, som stoler mere på deres eget sigte og fornemmelsen for, hvor på køllebladet de vil ramme bolden. Kvalitetsbladputtere er ofte fræset ud af et stykke stål for at skabe en speciel følelse og feedback i træføjeblikket – noget som Scotty Cameron er blevet kendt for med sin klassiske Newport-model.

Naturligvis findes der et væld af varianter på markedet, som benytter sig af "inserts" af forskellige materialer på slagfladen – inserts der på en eller andet måde bidrager til en unik følelse eller egenskab. Spillere, der slår deres put på en helt bestemt måde, kan ofte sætte pris på et blødt insert, eftersom det kan bidrage til en mere elastisk bevægelse, når de slår deres put. Der findes også modeller med mulighed for at skifte vægte på både tå- og hælsiden af køllehovedet for rigtigt at finjustere efter de forskellige spilleres præferencer.

Bladputtere anses nok generelt for at være lidt sværere at beherske og plejer oftest at ses i hænderne på ganske erfarne golfere, selv om det ikke på nogen måde kan kategoriseres i hcp. Derimod vil vi vove at påstå, at en bladputter for det meste passer bedst til de spillere, som har større bueform i deres putbevægelse.

Hvordan ved jeg, hvad der passer til mig?
At vælge putter handler om at finde en model, som passer til dit unikke slag, og hvad du trives med og som samtidigt får dig til at få selvtillid på greenen. Det gør du nemmest ved at få foretaget en personlig afprøvning hos din nærmeste pro.

Ved afprøvningen begynder Golfstore-proen med at måle, hvilken længde og lie-vinkel, din putter bør have, for derefter at finde frem til nogle passende alternativer. Dem kan du derefter prøveslå på en rigtig green med ægte græs. Når I har fundet en model, der leverer resultater og du trives med, finjusteres skaft og grebstykkelse om nødvendigt. Har du aldrig afprøvet en putter før, så kan det virkelig anbefales. Din putter er trods alt den kølle, som du anvender ved hvert hul på runden. Det er måske på tide at finde ud af, hvor mange slag, du har mulighed for at spare ved hjælp af en skræddersyet putter næste sæson?

Relaterede Golfstories

Choose store/club/pro

    Tak for din forespørgsel. Produktet er lagt i indkøbskurven.

    Til min forespørgsel