De fleste mellemstærke golfere i dag spiller med jernsæt bestående af 6 forskellige jern. Oftest er standardsættet opbygget fra Pitching Wedge til 5-jern.
Afhængig af fabrikat og model kan jernsættet suppleres med enten et eller muligvis to køllehoveder med lavere loft (4-jern og 3-jern). Men den mellemstærke golfer har dog sjældent behov for så mange jern, helt enkelt fordi man endnu ikke har evnen eller tilstrækkelige fartressourcer i sit sving til at kunne udnytte køllerne optimalt og til at opnå tilstrækkelig højde og længde på slagene.
Så det er et sted heromkring – i området mellem vores mindst loftede jern og vores driver – hvor hybrider, Driving Irons og Fairway Woods kan blive uvurderlige værktøjer til længere transportslag på lange par 4- eller 5-huller.
Hvordan ved jeg, hvad der passer til mig?
Den bedste måde at finde ud af hvilken sammensætning af køller, der passer til lige netop dig, er at få foretaget en Golfstore Custom Fitting. Ved en personlig afprøvning måler din pro dine slaglængder, og det bliver på denne måde tydeligt, hvor brydningspunktet i din bag er. Hvad du senere skal udfylde dine huller med, afhænger af dit sving – men faktorer som banens underlag, udformning og placering kan også spille en stor rolle. Her vil du have ekstra stor gavn af at hente hjælp hos din lokale pro, som jo kender hvert et hul på banen ud og ind.
Er banen meget udsat for vind, kan en lavere boldbane, der sætter mere rul på bolden være meget effektiv. Denne type slag kan med fordel slås med Driving Irons eller Fairway Woods med lavt loft. Spiller vi derimod på en kuperet parkbane med blødt underlag, vil vi gerne se bolden flyve højere og dermed også standse hurtigere i forhold til, hvor den lander. I dette tilfælde kan både hybrider og Fairway Woods med højere loft være effektive erstatninger for dine jern.
Overvej derfor hvordan og hvor du spiller mest, og tænk over, om der findes en type slag, som du føler mangler på dine runder? Er det hybridens høje flugt eller jernets lavere boldbane, der ville have hjulpet dit spil mest?
Et par råd med på vejen
Hvis du er en spiller, der allerede i dag har svært ved at slå dit 5-jern eller måske også dit 6-jern, så er der ikke særlig stor sandsynlighed for, at du vil klare dig bedre med et Driving- eller Utility Iron. Du vil sikkert få sendt et godt slag afsted indimellem – men det er måske ikke grund nok til, at køllen fortjener en plads i dit sæt. Så kan det være, at du hellere skal overveje at tage en hybrid, der er lettere at slå med og er pålidelig, med i din bag, eller hvorfor ikke en FW7? Med lette grafitskafter, moderne materialer og eksplosive slagflader er der tale om køller, som virkelig får bolden til at flyve.
Er fart og længderessourcer ikke din største bekymring på golfbanen? Har du i stedet for behov for mere kontrol over retning og boldbane i dine slag? Så kan Utility Irons komme til deres ret, og give dig chancen for at ramme flere fairways oftere. Også disse køllehoveder drager naturligvis nytte af den moderne teknik og konstruktion, men udgangspunktet er trods alt på et meget lavere tilgivende niveau for langt de fleste golfere. Generelt bør man være en meget dygtig "ballstriker" for at kunne slå et 3-jern eller 2-jern med præcision – især når vi taler om slag fra fairway, når bolden ikke er teet op.
Vær ikke bange for at teste!
Der er ingen regler uden undtagelser, og specielt ikke, hvad angår golf og golfudstyr. Hvilke køller, der vil være de rigtige for dig, kan du kun finde ud af ved at teste dem, og helst under så spillignende forhold som muligt. Når du afprøver køller hos en Golfstore-pro, kan du rigtigt følge boldflugten og samtidig få alle vigtige værdier og data fra en launch monitor, som både registrerer, hvordan dit sving og din bold bevæger sig ved hvert slag. Har du aldrig afprøvet køller tidligere, så kan du se frem til en både lærerig og sjov oplevelse!