Er det tid til at købe en ny putter?

Overvej dette, når du skal finde en putter, der passer til dig!

Din putter er en af de vigtigste køller i din golfbag, og er du på jagt efter en ny, så findes der mange forskellige modeller at vælge imellem. Hvilken type putter, der passer til dig, afhænger til dels af køllehovedets form, hvilket sving-spor dit stroke har, og hvilken farve, hvilket sigtehjælpemiddel og materiale putterhovedet har. Tykkelsen og hvilken type greb, du anvender, vil også spille en stor rolle for din fornemmelse og tryghed ved køllen.

Blade eller Mallet?

Det er vigtigt, at vi kan lide putterens udseende. Ikke mindst da vi anvender vores putter på hvert hul under hele runden.

Normalt kan vi kategorisere udseendet i to forskellige kategorier; bladeputtere, der har den klassisk lige og smalle hovedform, og malletputtere, der findes i mange varierende størrelser og former, f.eks. halvmåneformede modeller og det ikoniske 2-ball design. Man kan ikke generalisere, hvilken spiller der foretrækker den ene frem for den anden, men tekniske puttere vil ofte have en putter med mere masse og mere lige former, mens en spiller der går efter følelse foretrækker blødere linjer.

Korrekt tilpasset efter dig

At du kan lide din putters udseende, garanterer desværre ikke altid, at køllen er den rigtige for dig og din spillestil. Detaljer som hvilket greb, længden på køllen, hovedets indfatning og vægt spiller også en stor rolle, for at du skal føle dig tryg med dit sving og dit sigte.

Det er vigtigt, at du i din opstilling føler, at du står behageligt over bolden, du bør ikke skulle bøje dig mere end nødvendigt eller føle, at dine arme bliver lukket inde eller presset sammen, så der ikke er tilstrækkelig plads til, at de kan bevæge sig frit.

Lær din puttebevægelse at kende!

Din puttebevægelse kan indikere, hvilken type putter der sandsynligvis vil kunne passe til dit stroke, selvom der egentlig ikke findes noget rigtigt eller forkert. Visse golfspilleres bevægelse kan få fordel af at have en mere neutralt vægtet putter, en såkaldt face balanced puttemodel – mens andre i stedet kan have gavn af en putter med mere toehang. Generelt har de fleste bladeputtere mere toehang, mens de fleste malletputtere er face balanced. Dette er dog noget, som vi i de seneste år ikke længere har kunnet tage for givet. Kølleproducenterne og deres ingeniører er ganske enkelt blevet bedre til at udvikle puttere med flere unikke egenskaber og balancepunkter end tidligere. At finde frem til hvilken putter, der passer dig bedst, og at lære din puttebevægelse at kende, gør du bedst sammen med din lokale pro på din hjemmeklubs greens. Det er trods alt her, du spiller mest, og du får aldrig samme følelse på en puttemåtte indendørs. Til syvende og sidst vil den rigtige putter for dig og dit stroke, være den putter, der hjælper dig med at sænke flest puts!

Selvtillid er nøglen til at opnå konsekvente resultater

At have tillid til din putter og at kunne gentage en puttebevægelse gang på gang, er helt afgørende for, at kunne putte godt. Derfor bør du vælge den putter, som lader dig gentage dit puttestroke med den størst mulige præcision hver gang.

Men har du spillet golf længe, er der risiko for, at du har oplevet, hvordan du fra en dag til en anden kan miste din selvtillid med din putter helt. Den trygge følelse over bolden er erstattet af rystende hænder og spændte muskler. Så er du måske ramt af “putting yips”. Et “yip” kan være utroligt frustrerende og virkelig suge energien og glæden ud af dit spil.

Et tip til at slippe af med dine yips kan faktisk være at “gøre det forbi” med din putter og erstatte den med en anden model, i hvert fald i en periode. Har du spillet en face balanced mallet, skal du skifte til en toehangt bladeputter og vice versa. Efter et stykke tid brydes blokeringen forhåbentlig, og du kan trygt vende tilbage til din almindelige putter, som du faktisk ved er tilpasset korrekt til både dig og din puttebevægelse. Det er naturligvis langt fra alle golfspillere, der oplever “putting yips”, selvom fænomenet faktisk er udbredt også blandt rigtigt dygtige golfspillere og professionelle.

Godt at vide i forbindelse med forskellige puttere:

Bladeputter

En bladeputter er kendetegnet ved sit lige køllehoved og sin slanke profil. Bladeputtere har normalt en firkantet, rektangulær form, med vægtning i køllens hæl og tå, selv om let afrundede modeller også forekommer.

Populære fordele:

  • Bedre følelse og lyd iht. visse golfspillere
  • Klassisk udseende og design tiltaler mange

Vigtigt at tænke på

  • En bladeputter kan være mindre tilgivende, hvis du ikke rammer sweet spot
  • Modellen passer måske ikke dit stroke optimalt og kan opleves som mere “slingrende”

Malletputter

Malletputtere er væsentligt større, ofte kvadratiske og mere varierende i deres form, hvilket giver mere plads i hovedet til at omfordele vægten for bedre balance. Den større flade på køllehovedet tillader tydeligere og større sigtelinjer og hjælpemidler, f.eks. justerbare vægte, der kan påvirke køllens karakter.

Populære fordele:

  • Mere tilgivende ved slag uden for centrum
  • Mange oplever, at det er enklere at visualisere sigtelinjen
  • Mere justerbart/tilpasningsbart hoved

Husk på at

  • Udseendet falder ikke alles i smag, så vælg det, du kan lide
  • Man kan have en følelse af, at der er mindre feedback i slaget sammenlignet med en bladeputter