Protips – vores eksperter til din tjeneste

Din Golfstore-pro er en veluddannet PGA-pro, som desuden har en omfattende videreuddannelse inden for Golfstore. Det betyder, at du altid får en professionel vejledning om alt det, der vedrører dit golfspil: udstyr, custom fitting, lektioner, træning, råd og tips. Så du får så meget ud af dit golfspil som muligt.

Hyppige spørgsmål og svar – Golfstore-Pros svarer. 


Som alle ved er golfkøller ikke identiske. De kan have næsten ens udseende og have egenskaber, der ligner hinanden. Men en kølle, som fungerer for andre, er måske ikke den rigtige for dig. Mange faktorer er afgørende for, hvilke golfkøller du skal vælge. For det første skal de passe til dine fysiske forudsætninger, hvad angår længde, loft, lie og skaft. At foretage en custom fitting er eneste måde at finde køller på, der passer netop til dine forudsætninger. Under en sådan måles blandt andet din svinghas- tighed, eftersom den påvirker skaftets flex og vægt. Der finder man også frem til, om du skal have stål eller grafitskaft i jernene. De køller, der fungerer så godt for andre, behøver ikke være de rigtige for dig. Prøv flere alternativer af, inden du bestemmer dig, og gør det gerne sammen med din pro. Han kan give dig den rigtige vejledning.

”Spilforbedrende” køller er den mest almindelige kategori i shoppen. De er udformede på en sådan måde, at effekten med et dårligt slag reduceres. Normalt har denne kategori af jern et større køllehoved, en bredere toplinje og sål, og vægten lavt nede i hovedet, for at bolden skal gå lettere og stejlere.

En utility, eller driving iron som de også kaldes, er et godt valg fra tee, når du ikke vil slå et langt jern på lange korthuller og korte, smalle par 4-huller. Det er en udmærket kølle til spillere med lidt højere svinghastighed, dog er den ikke lige så tilgivende som en hybrid. Men den er mere letspillet end en 3-jern. En utility fungerer også fint fra fairway og rough takket være den brede sål.

Med en hybrid skal du svinge lidt stejlere og placere bolden midt i stancen. Mange gør den fejl, at placere bolden alt for langt fremme i stancen. Når mine elever bruger hybrider, plejer jeg at sige, at de skal forsøge at slå slaget ligesom et jernslag. Med en fairwaywood skal svinget være mere svirpende og fladt. Undgå at komme for stejlt ned på bolden. Et trick er at lægge bolden længere foran i stancen – så kan du nemmere "slå op" mod bolden.

Lavt bounce (0–10 °) er ideelt til slag fra komprimerede overflader og hårde baner. Takket være den smalle sålbredde rammer bladets forkant tættere ved jorden, hvilket giver en renere boldkontakt. Bruger du en wedge med lavt bounce i en bunker, så graver den sig lettere ned i sandet. Standardbounce (10–16 °) er godt til allround-brug. Disse wedges er normalt mere alsidige og kan anvendes i forskellige positioner, de kan for eksempel vrides for at åbne køllefladen for højere slag. Højt bounce (16–18 °) kan anvendes på bløde overflader (tungere grus og sand). Kombinationen af en bredere flange og en nedre bagkant forhindrer køllen i at grave sig ned i underlaget, hvilket betyder, at den glider mod underlaget. Anvender man en wedge med højt bounce på et hårdere underlag øges risikoen for et toppet slag.

Offset-køller har et køllehoved, der er placeret bag hoselen, dvs. fastgørelsen mellem køllehovedet og skaftet. Mange golfspillere har problemer med, at køllehovedet bevæger sig foran hænderne hen mod bolden. Offset gør det lettere at standse bladet i slaget, hvilket modvirker sliceskrue. De fleste offset køller, som har denne forskydning, skaber det ved en bøjet hosel. Takket være forskydningen ender hænderne foran køllehovedet i boldslaget. Hovedet bliver da lukket lidt mere, så bladet bliver vinkelret i boldslaget. Det handler naturligvis om blot en brøkdel af et sekund. Men i golf har små detaljer stor påvirkning på slutresultatet.

Det afhænger af flere forskellige ting som køn, alder, fysik og talent. Det vigtige er ikke, hvor langt man slår, men at man slår lige langt hver gang. Ved du, hvor langt dit 7-jern plejer at gå, det har nemlig stor betydning på banen. Om du bruger en wedge eller et 7-jern til at slå 100 meter, spiller derimod en mindre rolle, selvom vi naturligvis vil have så meget som muligt ud af hver enkelt golfkølle. Der findes naturligvis omtrentlige gennemsnitslængder. De ser cirka sådan ud:

Kølle Mand Kvinde
Driver 180–230 m 135–180 m
Wood 3 160–210 m 110–160 m
Wood 5 155–190 m 95–155 m
Jern 3 145–180 m 90–145 m
Jern 4 135–170 m 80–135 m
Jern 5 125–155 m 70–125 m
Jern 6 115–145 m 65–115 m
Jern 7 110–135 m 60–110 m
Jern 8 100–125 m 55–100 m
Jern 9 85–120 m 50–85 m
PW 70–110 m 45–70 m
SW 55–90 m 35–55 m

Cavity betyder ”hulrum” på engelsk og henviser, når det gælder køllehovedet, til udhulingen på bagsiden af køllehovedet. En sådan findes normalt på spilforbedrende jernkøller. Takket være hulrummet kan vægten omfordeles til perimeteren, hvilket resulterer i en kølle, som ikke vrider sig lige så let i hånden, hvis man rammer udenfor sweetspot. En muscle-back er ofte smedet og har en lavere MOI-værdi end cavityback-modeller. En cavityback har ofte et højere tyngdepunkt, hvilket giver lavere slag. Alle kan spille en muscleback, men ikke mange golfspillere burde gøre det. Som nogen sagde lidt humoristisk: En muscleback er en kølle, som gør sig bedst i baggen.

Præcis som ved dit øvrige udstyr, så skal du spille med en bold, som passer til dit sving. Kompression angiver, hvor meget bolden trykkes sammen i slagøjeblikket. Når man slår på bolden komprimeres den og skydes hurtigere væk fra køllen. Hastigheden øges, og slaget bliver længere. Omvendt: hvis en mand overkomprimerer en bold, kan den flyve for højt og få for meget spin. Så mister man længde. Damer skal normalt spille bolde med 35-50 i kompression. Damer med lidt højere svinghastighed end normalt kan klare bolde med op til 60 i kompression. Herrer med lav svinghastighed kan have bolde med ned til 40 i kompression. Den gennemsnitslige mandlige golfspiller ligger mellem 60 og 70. Herrer med højere svinghastighed kan klare op til 75, og elitespillere klarer 80-90. Husk, at det er bedre at have for lav kompression end for høj.

Det kan jeg ikke anbefale. Så kan hendes start som golfspiller blive unødvendigt udfordrende, hvilket i sig selv kan betyde, at hun ikke synes, at det er så sjovt. Køllehoveder på damekøller er lettere end dem, der findes på en herrekølle, for at svinghastigheden skal blive højere.

Skaftet på damekøller er normalt en tomme kortere (i gennemsnit), desuden er de lettere og har mere flex end herreskafterne. Også loftet adskiller sig, specielt på driveren hvilket giver en højere udgangsvinkel og længere slag. Grebene plejer at være tyndere og kortere, så de passer til mindre hænder. Vi har rigtigt gode damesæt i butikken til overkommelige startpriser. Bed hende teste et af dem. Det kan betale sig på sigt. 

Absolut! Køllerne kan være en chance værd, hvis du tilhører nogle af følgende kategorier. 

  • Nybegynder. At lære golf kan blive lettere, hvis hver kølle ikke kræver sit eget sving. Med køller i en længde er der færre ting, man skal tænke på, og spillerne udvikler sig hurtigere.
  • Lange jern. Dem, der har svært ved at slå lige med lange jern, slår bedre, når køllerne har samme længde som et 7-jern.
  • Høje spillere. Spillere, der er lidt højere får et helt andet sving, når de skal bøje sig ned og slå med deres wedges. 
  • Chip-yips. Mange, som har svært ved at chippe, vælger til sidst at chippe med deres 8-jern, fordi det føles tryggere. Med længere wedges får de flere loft at chippe med og et bedre nærspil.

Det man mister med køller i en længde, er den mærkbare forskel i hastighed, som normalt findes i et traditionelt jernsæt. Når køllerne har forskellige længder, skaber de forskellige hastigheder på hovedet. Dette påvirker naturligvis, hvor langt bolden flyver, kombineret med loftet. Når alle køller i et jernsæt har samme hastighed med forskellige loft, bliver forskellene i hastighed ikke lige store. Men husk, at mindre længdeforskel mellem køllerne kan også være bedre end store variationer i længde forårsaget af et uregelmæssigt slagbillede.

Golf er sundt for helbredet. Man går cirka 7,5 km, når man spiller en golfrunde og tager mellem 11.245 og 16.667 skridt. Ifølge British Journal of Sports Medicine forbrænder man cirka 1.500 kalorier – hvis du ikke kører i golfbil, altså. Et svensk studie som i 2008 blev publiceret i forskningstidsskriftet Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports viser, at golfspillere lever længere – op til fem år længere end ikke-golfspillere.

Så mange kalorier forbrænder du:

18 huller med bærebag 1 548 kalorier
18 huller med vogn 1 408 kalorier
18 huller med golfbil 984 kalorier

Det afhænger af, hvor store de er. Beskadiges skallen ved et slag mod en sten eller klippe, kan det være en god idé at skifte bold. Har den bare fået mindre skader, kan du bruge den samme – moderne golfbolde er temmelig robuste. En tourspiller vil dog ikke risikere noget – de skifter bolden efter nogle huller for at være sikre på, at de præsterer, som de skal.

En fairwaywood har længere skaft, hvilket giver en højere køllehastighed, som forhåbentlig resulterer i længere slag. Hovedet i en fairwaywood har normalt et lavere tyngdepunkt, og den har et bredere hoved end en hybrid, hvis man måler fra slagfladen til bagkanten. Det bredere hoved har et tyngdepunkt, der ligger længere bagude, hvilket betyder, at en fairwaywood starter bolden højere og flyver længere end en hybrid med tilsvarende loft.

En ”blød” bold kan være enten en bold, der har en blød skal, eller en bold som har en blød kerne. Det sidstnævnte handler om boldens kompression. Jo bedre kompressionen er tilpasset til din svinghastighed, desto længere og mere lige slår du. En bold med blød skal spinner mere, også mere med driveren. I nærspillet giver det mere kontrol, eftersom bolden "bider" bedre og standser hurtigere. En bold med blød kerne spinner mindre, også med driveren. Hvis man har tendens til sidespin (f.eks. slice), er det oftest bedre at vælge en bold med blød kerne og hård skal.